Her ligger en beretning om denne uges pigeprojekt. God læselyst.
Tirsdag d. 10/1 2012
Endnu en tirsdag dukkede op i ugens cyklus og dette års dreng og pige projekt havde sin 2. dag med projekter. Dagens ”pippiprojekt” for pigerne startede støt og roligt på trappen i opsamleren , hvor alle piger og voksne sad og kiggede på at drengene begav sig ud mod bussen.
Da vi havde sagt farvel og god dag til alle drenge, gik vores dag i gang. Nogen gik i gang med at lege i dukkekrogen, andre i ridderborgen imens nogle helt tredje satte sig og tegnede flotte tegninger i sofaerne.
Efter et stykke tid spiste vi alle formiddagsfrugt som nogle piger var flittige til at hjælpe med at skære ud. Da vi alle havde fået stillet vores sult, satte vi os hen på trappen og talte os frem til 28 Pippi piger i dag, hvilket betød at vi denne dag var ALLE piger i børnehave, dejligt. På trappen blev fortællerstol, guitar, fortællerbog taget frem og først spillede og sang vi alle Pippi sangen(den danske version, se tekst nederst, hvis i vil synge den hjemme, red.), hvorefter vi satte os godt til rette og lyttede til vores fortæller der i dag fortalte/læste historien om Pippi som tingfinder. Hun fandt mange spændende ting som hun helt bestemt mente kunne bruges.
Da historien var fortalt til ende samledes vi alle midt i opsamleren og sang/dansede/legede ”jeg gik mig over sø og land” og ”Pippis gymnastik sang” (en selvkomposition). Med varme kroppe sluttede vi formiddagens aktiviteter af med at lege nogle sjove og spændende lege overalt i opsamleren inden frokost meldte sin ankomst.
Om eftermiddagen kastede vi os i bedste Pippistil ud i at male med fingermaling. På skift tegnede vi, hver især det hus Pippi boede i (Villa Ville Kula, red.) og malede de i mange af regnbuens farver. Imens blev der sunget lidt forskellige sange, lavet puslespil, leget i dukkekrogen på kryds og tværs af de forskellige grupper og mere faste legegrupper.
Sidst på eftermiddagen blev der serveret dejlig Pippi grød (havregrød med rosiner og mandler, red.) og ryddet op inden at drengene igen vendte hjem fra deres Fastelavnsprojekt.
Det er dejligt at se, hvordan alle pigerne er åbne overfor at lege sammen med hinanden alle sammen. Allerede i dag har vi set, hvordan flere af pigerne leger med endnu flere end, hvad vi normalt ser og er mere sikker på hinandens navne. Det virker til at pigerne allerede har fundet en ro og tryghed i projektet da vi i dag ikke mærkede en kollektiv spænding på, hvad der skulle ske, og for alle pigerne føles det meget naturligt at være med i projektet.
Vi siger alle tak for en dejlig projektdag og glæder os meget til i næste uge, hvor vi skal på tingfindertur i fælledparken allerede kl. 9.00, så husk at have varmt tøj på, for vi skal være ude frem til frokost.
Med finurlige og januaragtige hilsner
Pigegruppen
Pippi Langstrømpe sangen med tekst
Her går det hopsa-hejsa,
Nu skal du se på migsa.
Kan åh, kan du gætte,
Kan du gætte, hvem jeg er?
Ved du allerede
Hvad en pi’ som mig skal hedde?
Blæs på med at spørge,
For jeg si’r det som det er:
Her kommer Pippi Langstrømp’
Tul-la-hop, tul-la-hej, tul-la-hop-sa-sa.
Her kommer Pippi Langstrømp’
Ja her kommer faktisk jeg.
Har du set min abe,
Min søde fine lille abe.
Har du set hr. Nilsson,
Ja, han hedder faktisk så’n.
Har du set min villa,
Min Villa Villekulle Villa?
Ved du allerede
Hvorfor villa’n hedder så’n?
Der bor jo Pippi Langstrømp’
Tul-la-hop, tul-la-hej, tul-la-hop-sa-sa.
Der bor jo Pippi Langstrømp’
Ja der bor faktisk jeg.
Heldigt gik det til a’
Jeg har abe, hest og villa.
En vadsæk fuld af penge
Er det også rart at ha’.
Kom nu alle venner
Hver dreng og pige som jeg kender.
Nu skal vi lave løjer
Tul-la-hej, tul-la-hop-sa-sa.
Her kommer Pippi Langstrømp’
Tul-la-hop, tul-la-hej, tul-la-hop-sa-sa.
Her kommer Pippi Langstrømp’
Ja her kommer faktisk jeg.