Fagligt

Forældresamarbejdet

Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og det er vigtigt, at vi har en åben og ærlig dialog med dem.

I en udflytterbørnehave som vores, kan det være svært at have den tætte kontakt med forældrene, fordi børnene ofte bliver afleveret ved bussen og hentes direkte, når vi komme hjem. Vi mener, at en tæt forældrekontakt er afgørende, dels for børnenes trivsel i børnehaven, dels for forældrenes trivsel. Vi har som pædagogisk personale også brug for at vide, hvad der rører sig i børnenes liv, også uden for børnehaven.

Derfor tilbyder vi forældrene ca. en samtale om året, og så kan vi selvfølgelig aftale at holde samtaler, når der er behov herfor. Endvidere arbejder vi via vores kontaktpersonsystem med at opbygge og opretholde en god, åben og frem for alt ærlig dialog med forældrene.

Ved bussen har vi ofte travlt. Både med at få børn ud og ind af bussen, samt med at tjekke om alle og alt er med. Forældrene er derfor altid velkomne til at gå med ind i opsamleren og her få en snak med personalet. Her har vi nemlig lidt mere tid.

For os er det børnene, det handler om, og derfor skal alle trives og føle sig trygge i vores børnehave.

Forældrebesøg er en del af vores dagligdag. Vi har rigtig mange forældre med, og vi er altid glade for at have forældrene med op til Lynge. Det er dejligt for børnene, at have deres forældre med i børnehave engang imellem. Vi skal blot huske, at det er børnenes børnehave, og forældrene må indordne/indrette sig efter den daglige rytme, når de er på besøg. For os er det også en hjælp, samtidig med at det er hyggeligt at have forældrene med, det er noget vi værdsætter meget.

 

Kontaktpædagogordningen

Pædagogisk uddannet personale har et antal børn, som de er særligt ansvarlige overfor. Det er kontaktpædagogens opgave at holde sig opdateret på ”sine” børns udviklingsområder og potentialler. Det værende den intellektuelle, sociale, følelsesmæssige, legemæssige, sproglige og motoriske udvikling. Dertil kommer at sikre trivsel for det enkelte barn i samarbejde med familien, relationer både til børn og voksne i børnehaven – at være koordinator for barnet. Men samtidig ikke kun være fordybet i ”sine egne” børn, men som ansvarlig pædagog, at holde alle børn under iagttagelse.

Børnene drøftes derfor på teammøderne, der holdes én gang om måneden, ligesom det enkelte barn og dets behov tages op på personalemøder og morgenmøder, hvor alle medarbejdere er til stede. Dette gør vi for at vi kan være sikre på, at alle vores børn trives og udvikles som de skal, og for at vi er sikre på at alle har gode venner og nære voksenrelationer.

Forældrene kan henvende sig til alt personale omkring deres barn. Personalet vil viderebringe deres informationer til kontaktpædagogen. De vil også blive kontaktet af forskelligt personale i forhold til, hvad der er sket i børnehaven i dag. Det er jo ikke altid, at kontaktpædagogen er til stede.

 

Hjemmebesøg

Vi er i børnehaven opmærksomme på, at det er væsentligt at barnet får en god opstart på sit børnehave liv, og at der fra start etableres et godt kendskab og forståelse for hinanden på tværs af hjem og børnehave.  Derfor tilbyder børnehaven et hjemmebesøg  i løbet af den aller første tid i børenhaven. Her kommer kontaktpædagogen på besøg hos barnet (og selvfølgelig familien), hvor barnet har mulighed for at vise sit værelse og legetøj frem, og hvor vi kan lege lidt sammen i barnets egne rammer.

Det er oftest en stor oplevelse for børnene at få besøg, og noget de glæder sig meget til. Det opleves af børnene (og forældrene), som noget helt særligt at få besøg af børnehavens voksne.

 

Forældresamtaler

Ved forældresamtaler vil der være to pædagoger til stede; kontaktpædagogen og en af de pædagoger, der er tæt på barnet.

Børnehaven tilbyder tre typer samtaler igennem barnets tid i børnehaven. De er en trivsels-, udviklings- og skoleforberedende samtale.

  • En trivselssamtale afholdes når barnet har gået i børnehaven i ca. 3 måneder. Denne samtale handler typisk om, hvorledes de første måneder i indkøringen er gået og, hvordan barnet har det nu.
  • Udviklingssamtalen afholdes typisk efter halvandet år, eller i barnets mellemgruppe år. Samtalen bærer præg af, at vi gennemgår barnets udviklingsområder og potentialler og taler om, hvad der optager familien i øjeblikket.
  • Vores skoleforberedende samtale afholder vi i starten af barnets storegruppe år.                          Under samtalen taler vi om den kommende skolestart, samt hvad børnehaven peger på af udviklings potentialer frem imod skolestart. 

 

Videns overdragelse i forbindelse med skolestart

Børnehaven tilbyder at lave videns deling til skolen, hvis vi vurderer at vi har erfaringer og viden omkring børnene, som vi mener vil hjælpe barnet i denne overgang

Videns overdragelse skal ske for:

  • Tosprogede børn der har modtaget sprog stimulering i henhold til
  • folkeskolelovens §4a.
  • Børn, der har deltaget i pædagogiskopfølgning inden for det seneste år.
  • Børn der af forskellige grunde har påkaldt sig forældrenes og pædagogers særlige opmærksomhed.

Videns overdragelse sker altid i samarbejde med jer forældre, og der tages udgangspunkt i et skema som Københavns kommune har udarbejdet.

Vi er i børnehaven, som udgangspunkt, altid indstillede på, at deltage i videns delingsmøder, der kan skabe bedre vilkår i forhold til at kunne forstå børnene og give den bedst mulige overgang fra børnehaven til skole/fritidshjem for jeres børn.

Projekt og temaarbejde

Temaarbejdet i børnehaven vil foregå over i forvejen fastlagte perioder. Her vil alle børnene få mulighed for at kunne fordybe sig i et bestemt emne i længere tid.

 

Pædagogiske mål for temaarbejde:

Her er det vigtigt, at børnene får mulighed for at kunne fordybe sig, få oplevelsen af den skabende proces og undersøge og vurdere gennem autentiske erfaringer og oplevelser.

  • At skabe et frugtbart samarbejde børnene imellem, baseret på tolerance, lydhørhed og egen selvbevidsthed.
  • At barnet får styrket sin selvbevidsthed ved at gennemføre sine ideer, altså lære ved at gøre egne erfaringer.
  • At børnene får mulighed for at opleve fællesskabet og udvikle deres begrebsverden, ved at lade dem se og opleve nye ting.
  • At børnene opdager nye muligheder i sig selv. De finder nye måder at løse problemer på, og får derigennem styrket deres selvtillid.
  • At de får støttet deres nysgerrighed

 

Dokumentation

I institutionen anvender vi forskellige former for dokumentation, alt afhængig af hvad, der skal dokumenteres, hvorfor det skal dokumenteres og til hvem dokumentationen er?

Følgende metoder anvendes til vores dokumentationsarbejde:

  • Billeddokumentation; der tages løbende billeder af dagligdagen og af særlige projekter og begivenheder, billederne lamineres eller sættes op som plakater og hænges både op i vores opsamler og i vores hus i Lynge.
  • Hjemmesiden; er altid opdateret med diverse udsendte informationer.
  • Den skriftlige dokumentation; årsplan, projektbeskrivelser, medarbejderhåndbøger, sorg- og kriseplan, etc.
  • Mails til forældregruppen; nyheds- og infobreve
  • Iagttagelser; laves af samtlige børn
  • Intranettet; vores database, hvor alt skriftligt materiale findes til brug for medarbejderne.
  • Evalueringer; vi evaluerer vores årsplan, medarbejderhåndbog, projektbeskrivelser og alt vores skriftlige dokumentation, samt vores praksis, i medarbejdergruppen, med bestyrelsen, med børnene og indimellem med resten af forældregruppen.

 

Evaluering

Vi har afsat et personalemøde om måneden, til pædagogisk debat og udvikling. På hvert af disse møder er der et fast punkt, der hedder evaluering. Der aftales fra gang til gang, hvad der skal evalueres på det kommende møde.

Vi opsætter mål for projekt og temaarbejde i børnehaven, og dette arbejde evalueres ligeledes på de pædagogiske møder.

 

Principper for anvendelse af fleksible midler

De fleksible midler skal anvendes på at gennemføre den pædagogiske målsætning, herunder indsats, fokusområder og årsplanen. Herudover skal der afsættes de nødvendige midler til personalets efteruddannelse, sikkerhed og arbejdsmiljø, den daglige husførelse samt til kontorhold. Personalets kompetenceudvikling prioriteres højt, hvorfor der skal afsættes nødvendige midler til gennemførelse af kompetenceudvikling.