Principdel

Læreplan i børnehøjde

I det følgende har vi lagt vores læreplans beskrivelser ”læreplaner i børnehøjde” ind. Det er vores intention og ønske at arbejde kontinuerligt med disse punkter. Vi anser disse beskrivelser for vigtige redskaber i forhold til vores pædagogiske arbejde og vi ønsker ikke at ”afslutte” det skriftlige arbejde med læreplaner i børnehøjde, men vil kontinuerligt tage vores pædagogiske praksis op til revision.  

Beskrivelserne i læreplanens respektive punkter anser vi, som værende beskrivelser af kernen i institutionens pædagogiske praksis og illustrerer, hvem vi er, hvad vi tænker og hvorfor vi vælger at gøre som vi gør.

Det er beskrivelser, som vi anser for værende et vigtigt redskab til at fastholde os selv i vores pædagogiske praksis, og fastholde os i vores arbejde omkring nogle essentielle temaer i samarbejdet om at skabe hele mennesker, der står bedst muligt rustet til de udfordringer som venter dem ud i fremtiden.

 

Barnets alsidige personlighedsudvikling

Børn skal trives med og kunne lide sig selv. De skal turde udfolde og udfordre sig selv og deres potentialer og have positive relationer til andre. De skal kontinuerligt styrke sig i, at kunne takle konflikter, sige til og fra, og være en del af et fællesskab. De skal erhverve sig erfaringer med at omgås og håndtere følelser som omsorg, kærlighed, konkurrence, vrede, frustration, glæde og begejstring. De skal erhverve sig erfaringer med, at de igennem deres handlinger er aktive medspillere i forhold til andres liv og tilværelse.

 

Selvværd og selvtillid

Selvværd og selvtillid kræver anerkendelse fra omverdenen, tillige med at de voksne, der omgås børnene, møder dem på en værdsættende og anerkendende måde. Det er vigtigt, at børnene bliver bekræftet i, at de er noget værd og har en betydning, da det styrker det enkelte barns tro på sig selv og gør dem dermed mere selvstændige og handlekraftige. Vi er, som voksne, rollemodeller for børnene, og det er vores opgave gennem ros, anerkendelse og udfordringer at skabe succesoplevelser for børnene.

Troen på sig selv og egen formåen gør børnene mere rummelige, og de har derfor nemmere ved at give plads til andre og rumme hinandens forskelligheder. Dette hjælper dem i sociale sammenhænge, hvor de bedre kan give og tage plads, f.eks. i legens forskellige roller. Det er den voksnes ansvar at søge at styrke børnenes udvikling i forhold til at kunne begå sig i flere roller i legen, så de i løbet af deres børnehavetid erfarer at kunne begå sig socialt på flere planer og i flere roller, og derigennem udvikler hver deres individuelle personlighed. I konfliktløsningssituationer har vi fokus på børnenes læring, så begge parter får noget ud af konflikten. Vi lægger stor vægt på, at der er en ordentlig omgangstone blandt børnene, og en kultur hvor man hjælper hinanden.

Den måde vi sikrer, at hver enkelt barn bliver støttet op om på bedst mulig måde, er gennem vores kontaktperson ordning, vores teammøder, morgenmøderne og intranettet. Dette er alle fora, hvor barnets udvikling og trivsel bliver luftet, og hvor vi, i pædagog gruppen, har sparring omkring, hvordan vi bedst støtter op om det enkelte barn, og dermed sikrer at de udvikler deres personlige kompetencer og herigennem får selvværd og selvtillid.

 

Selvhjulpen

Det er vigtigt, at børn har mulighed for at klare det de selv magter, og samtidig bliver stillet overfor nye udfordringer. De voksne skal støtte og vejlede børnene i deres færden og træde til, når de har brug for støtte og vejledning for at komme videre. I takt med at børn lærer at mestre deres omgivelser, styrker det børnenes grundlæggende selvværdsfølelse.

Vi er i vores dagligdag meget bevidste om, at børn lærer mest af at gøre sig førstehåndserfaringer og ved at være deltagende i eget liv. Derfor tænker vi meget procesorienteret i hverdagen, og vi forsøger at involvere børnene så meget som muligt i de daglige gøremål, eksempelvis hjælper børnene med at dække bord og bage, de hjælper også til i haven, når der skal luges, bygges nyt eller noget skal repareres.

Derudover bestræber vi os på, at børnene skal klare så meget som muligt selv. F.eks. i garderoben skal børnene selv tage tøj på, og er der noget, der er svært for dem, hjælper vi gerne, men de skal forsøge først.

Børn skal udvikle evnen til at kunne fokusere og finde roen til at fordybe sig i legen eller i en aktivitet. Så barnet ikke hele tiden er på vej videre, og dermed mister den læring og indre ro, der kommer ved fordybelse i f.eks. en kreativ aktivitet, i legen alene eller sammen med andre, når man hører eller fortæller historier. Samtidig er det også nødvendigt for børnene at evne at holde fokus på legen, hvis de skal skabe nogle dyberegående relationer og venskaber med de andre børn.

I dagligdagen bestræber vi os på at fastholde børnene i forskellige aktiviteter, særdeles i deres legerelationer. Vi er meget opmærksomme på de børn der har svært ved at holde fokus. Her bruger vi huset til at skærme dem, der har svært ved fordybelsen, med fokus på at styrke deres legerelationer.

 

Kreativitet

Det er vigtigt at børnene udvikler evnen til at være kreative, dette skal gerne komme til udtryk på mange planer. Børnene skal i løbet af deres tid i børnehaven have plads og rum til at udvikle evnen til at kunne tænke og handle kreativt i forhold til forskellige løsningsmuligheder, f.eks. i legen, i forhandlinger med andre børn og voksne, i konfliktløsninger og aktiviteter. Børnene skal udfordres i at tænke kreativt og se muligheder i stedet for begrænsninger.

Det er de voksne, der er ansvarlige for at skabe et kreativt miljø, hvor børnene kan udfolde sig. Dette kræver nogle rammer, hvor børnene føler sig trygge ved at udforske og udfordre egne kreative potentialer. Dette gør vi bl.a. når vi går i værkstedet med børnene, og når vi synger og leger med dem, men også når vi går forrest og griber de spontane bolde, der kommer fra børnene i løbet af dagen. Det vil sige, at vi støtter op om de lege børnene selv organiserer, eksempelvis at finde insekter, lege regellege m.m.

 

Selvbestemmelse og medbestemmelse

At have medbestemmelse fordrer, at vi, som voksne, skaber de rammer, som børnene har mulighed for at kunne bestemme indenfor, for i sidste ende at give det enkelte barn mulighed for at kunne agere selvstændigt og gøre sig myndig i eget liv.

Det er vigtigt, at børnene lærer, at de kan påvirke deres omgivelser gennem dialog og konstruktiv handling. Vi skal, som voksne, derfor støtte børnene i at udvikle en naturlig opfattelse af, at de har mulighed for at agere og handle og dermed gøre sig myndige i eget liv.

Børn skal gøre sig erfaringer med at udtrykke og drøfte deres tanker og holdninger. De skal lære at forhandle – at indtage en holdning og forsvare den, samtidig skal de også lære at respektere og forstå at forskellige holdninger kan trives side om side og inspirere hinanden – dog at nogle valg er mere hensigtsmæssige end andre.

Dette gør vi i dagligdagen ved at lytte til børnenes ønsker og holdninger, og er der noget der ikke kan lade sig gøre, søger vi at give dem en ordentlig begrundelse. Vi bestræber os på at agere individuelt og tilgodese det enkelte barn. Vi søger derfor, så vidt det er muligt, at barnet i børnehavens dagligdag skal gøre sig erfaringer med og tilegne sig færdigheder i at være en del af børnehavens liv gennem medbestemmelse og selvbestemmelse.

 

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer handler om evnen til at kunne tilpasse sig et socialt fællesskab og at indgå i samspil med andre. Udvikling og læring er forankret i dette og læring sker ofte ad denne vej. Så at besidde bedst mulige kompetencer ud i at mestre dette er vigtigt for rejsen mod ”det hele menneske”.

 

Konfliktløsning

Konflikter kan ikke undgås! Børn, der leger sammen, vil på et eller andet tidspunkt blive uenige. Men det er, hvordan de løser disse konflikter, der har afgørende betydning for deres samspil med andre børn. Vi skal som voksne gå ind i konflikterne på en måde, der gør, at de danner erfaringer og der­med på sigt lærer at løse egne konflikter. Vi skal, i samspil med barnet, styrke dennes kompetencer, således at de er kompetente til selv at løse problemer. Vi skal støtte barnet i at sætte ord på det de, hver især, oplever og prøve ad den vej at finde en løsning. Vi skal støtte barnet i at tænke i løsninger og indgå kompromiser. Vi skal støtte barnet i at erhverve sig erfaringer i, at der ikke kun findes én løsning på problemet.

 

Samarbejde

Børn skal kunne fungere i et socialt samspil med andre mennesker. De skal erhverve sig en rummelighed i forhold til andre og kunne håndtere, at de ikke er i centrum. Børn skal kunne samarbejde med andre børn, de skal kunne lytte til andres forslag og beslutninger og lære at acceptere og respektere andre. Det er vigtigt at vide, hvordan man i fællesskab træffer beslutninger, og hvordan man varetager at være medansvarlig for disse beslutninger.

Som voksne skal vi hjælpe børnene til dette, så de bliver en del af fæl­les­ska­bet. Vi skal indgå i et samarbejde med dem om erhvervelsen af de sociale spilleregler, de sociale koder, normer og værdier.

Dette gør vi bl.a. under vores forskellige projekter, hvor vi fokuserer på at børnene lytter til hinanden og giver plads til hinanden. Herigennem oplever de flere sider af sig selv og hinanden, og på den måde udvikler de respekt for hinanden. Vores daglige praktiske gøremål er en anden måde, hvorpå vi lærer børnene at samarbejde, de er bl.a. med til at skære frugt eller med til at vaske borde af og feje gulv. De er med til at tænde bål, fodre fuglene og bære brænde ned til bålet, alt sammen i fællesskab og i sam­ar­bej­de med hinanden. Vi hjælper børnene, hvis de har det svært med at komme ind i en leg. Vi hjælper dem til at sæt­te ord på, hvad der er svært og hjælper dem i gang igen i legen. Vi hjælper dem til at lave aftale om roller, forhandle og give sig i legen. Vi hjælper dem til at give udtryk for egne følelser, indfald og ideer.

 

Kommunikation (Sprog som social dannelse)

Kommunikation handler om at skabe kontakt og turde skabe kontakt. At gøre sig forståelig er derfor en vigtig del af det at kommunikere. Hvis børn skal kunne fungere i et socialt samspil med andre børn, er det derfor vigtigt at kunne kommunikere. Kommunikation handler både om at tale, lytte og tænke, det handler om det verbale sprog, det at kunne kom­mu­nik­ere på en ordentlig og sober måde, samt det non verbale sprog, dvs. kropssproget, ansigtsudtrykket og kropsholdningen.

Vi skal som voksne hele tiden være opmærksomme på, hvordan det enkelte barn kommunikerer. Vi skal vejlede børnene og støtte op og træde til, når barnet har brug for en hjælpende hånd. Vi skal hjælpe børnene til at danne erfaringer og dermed selv lære at kommunikere på en hensigtsmæssig måde.

Vi er som voksne rollemodeller for børnene, og de lærer mere af, hvad vi gør, end af hvad vi siger. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne har respekt for hinanden og børnene, at vi agerer og kom­mu­ni­ke­rer på en sorber og ordentlig måde.

 

Tilknytningsrelationer

Det vigtigste for børnene i børnehaven er de andre børn, at have nogen at lege med, nogen at pjatte og grine med, nogen at hviske og være fortrolig med og nogen at lave ballade og dele sine tanker med. At ha­ve venner giver børnene tryghed, glæde, selvværd og overskud, men indeholder også mu­lig­he­der for skuffelser og svigt. Disse erfaringer er dog vigtige ved etablering af nye venskaber – ven­ska­b­er dannet på baggrund af erfaringer. Det er venskaber der danner grundlaget for et godt børne­haveliv.

Børnene skal samtidig opleve nære voksenrelationer. Børn skal føle, at de voksne er nogen, man kan snakke med, nogen som lytter på dem og tager dem alvorligt. De skal mærke, at de voksne vil hjælpe dem, hvis de har problemer.

Derfor skal vi som voksne kende alle børnene. Vi skal kende deres personligheder, deres særheder, deres kompetencer og de steder, hvor de har brug for et skub til at komme videre. Vi skal skabe tryghed og tillid og være nærværende voksne.

 

Omsorg og empati

At have en social kompetence indebærer ikke bare at have en social adfærd. For at være social skal man også kunne forstå andres tanker og følelser og dermed deres bevæggrunde for at gøre det, de gør. Empati eller indfølingsevne, er en væsentlig social færdighed, som har stor indflydelse på, hvordan man fungerer sammen med andre. Det handler om at kunne aflæse andre menneskers følelser og sindsstemninger, og opfatte situationer fra andres syns­punk­ter end sit eget – og at reagere derefter. Børnene skal lære at afkode, forstå, respektere og reagere på de signaler, som de sender til hinanden.

Som voksne skal vi støtte og vejlede barnet i dets færden og træde til, når det har brug for støtte og vejledning for at komme videre. Vi skal gøre det på en måde, der gør at de danner erfaringer og dermed på sigt selv lærer at afkode og reagere på de andre børns signaler.

 

Sprog

Børn fastholder og styrker deres identitet og selvfølelse ved at kommunikere – verbalt og non verbalt. De lærer, at give udtryk for egne tanker og følelser og bliver samtidig også i stand til at forstå andres.

 

Sprog system

At lære sprogets system er fundamentalt i barnets tillæring af sprog. Det handler dels om at lære, hvad ord betyder isoleret og i sammenhæng, læring om begreber, og om hvordan ordene er bygget op omkring enkelt lyde, hvordan ord dannes og bøjes og, hvordan ord sættes sammen til grammatisk korrekte sætninger og hvorledes de udtales.

Denne udvikling må i børnehaven understøttes igennem spontane som planlagte aktiviteter. Igennem spontane situationer, hvor den voksne er opmærksom på det enkelt barns interesse og udspil og benytter denne til aktivt, at stimulere barnets sprog ud fra barnets niveau. Dette sker via gentagelse, via dialog omkring oplevelser, igennem planlagte aktiviteter, som sanglege, højtlæsning og rim og remser, men også via talepædagog og via en bevidsthed om, at i talesætte handlinger og objekter i fælles gøremål.

 

Brug af sproget

Det at lære, hvad sproget kan bruges til og hvordan, handler først og fremmest om, at lære at bruge sprogets forskellige funktioner. Det kan f.eks. være at lære at fortælle noget, opnå noget eller påvirke noget, udtrykke sig selv og sine egne tanker, følelser og behov samt få og opretholde kontakt.

For at understøtte barnets sproglige udvikling og dennes brug af sproget, skal der være rammer og muligheder, hvor barnet kan gøre sig erfaringer med sproget. Dette kan f.eks. ske igennem leg, sanglege, aktiviteter og deltagelse i diverse gøremål, hvor børnene kan øve sig og hvor de voksne aktivt går i dialog med børnene omkring aktiviteter og handlinger.

 

Samtaledynamik

Samtaledynamik er barnets forståelse for, hvilke kriterier og rammer samtalen udformer sig under. Det handler om at lære:

 

  • hvordan man tage initiativ til samtaler og opretholder samtalerne
  • hvorledes man selv tager ordet og hvordan man giver andre ordet
  • hvordan man fortolker modpartens kropssprog, samt opnår en forståelse af hvilken social sammenhæng man befinder sig i og hvilke rammer dette fordrer

 

Forståelse for samtaledynamik baserer sig på interaktion og sparring barn-barn og barn-voksen imellem. I børnehaven kommer dette som oftest til udtryk igennem dialogen ved fælles gøremål, hvor den voksne agerer som rollemodel og kan være sparringspartner.

Barnet udvikles via de erfaringer barnet gør sig, når den voksne aktivt deltager i en situation, f.eks. i konfliktløsning med børnene, hvor den voksne støtter børnene i at sætte ord på egne handlinger og på hvilke konsekvenser disse havde for situationen.

 

Forståelse for selv at producere sammenhængende tekster

Sprogtilegnelse handler også om at forstå og selv kunne producere sammenhængende tekster eller fortællinger, at kunne indgå i en dialog eller en længere monolog. Dette forudsætter, at barnet kan strukturere en fortælling, og formår at bruge sproget situationsafhængigt, altså, at barnet kan tage modtagerens perspektiv og kan fortælle uafhængigt.

Dette kan udvikles, ved i børnehaven at skabe rammer for at barnet selv kan fortælle. Igennem samtaler hvor barnet fortæller, og den voksne stiller uddybende spørgsmål, hjælpes barnet til at forstå modtagerens perspektiv. Igennem samtaler omkring aktiviteter, ”hvad der skal ske” og efterfølgende, ”hvad der er sket”. Andre redskaber i forhold til ovennævnte kan være, produktion af eventyr, læsning af billedbøger, drama og genfortælling af allerede kendte historier og eventyr.

 

Skriftsproget

Med indførelsen af læreplaner i daginstitutionerne, er der lagt op til, at barnet allerede i børnehaven skal introduceres til skriftsproget. Hermed menes ikke, at en formel undervisning skal sættes i kraft, men at barnet skal stifte bekendtskab med skriftsproget for at deres forudsætninger for at tilegne sig skriftsproget styrkes. Grunden til dette er, at barnet i læseindlæringen synes at klare sig bedre, hvis de allerede i børnehaven har et større kendskab til bogstaver og selvstændigt har beskæftiget sig med bøger og skrift.

Måden hvorpå man i børnehavealderen kan udvikle et begyndende kendskab og interesse for skriftsproget er via oplæsning, dels i større grupper men også i mindre og når barnet har adgang til bøger og selv sidder og ”læser”. Det sker ligeledes gennem barnets egne skriverier (legeskrivning), rim og remser og idet de voksne i børnehaven aktivt skriver barnets fortællinger ned sammen med barnet.

 

Læsepolitik i børnehaven

Vi har i børnehaven en læsepolitik, hvis formål er, at støtte børn i at tilegne sig sprog, begreber og symboler, så sproget bruges til tænkning, planlægning og kommunikation med andre børn og voksne.

 

Derfor arbejder vi med børnenes sproglige udvikling, som en naturlig del af vores daglige praksis, hvor vi har skabt rammer og rum for at kunne kommunikere anerkendende i børnehøjde. Vi har indrettet os så der er rum hvor bøger er i børnehøjde, dette er de blandt andet i vores opsamler, vores bibliotek i Lynge. Vi bruger dagligt oplæsning i bussen og ved spisning, hvor historierne er en mulighed for børnene at sidde at lytte og fordybe sig i dette.

I tillæg til dette arbejder vi med mange traditioner, hvor skriftsproget er en naturlig del af dette f.eks. i forbindelse med vores skole forberedende projekt, hvor billeder, historier og skriftsprog er målrettet del af dette projekt.

 

Krop og Bevægelse

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, deres styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikles. Børn lærer gennem sansning, følelser og aktiv handlen, men de lærer også ved at iagttage andre børn eller voksne. Samvær med andre børn eller voksne er væsentligt for børnehavebarnets læring. Det er igennem at være nysgerrig, iagttage og øve selv i færdigheder, at barnet får en selvbevidsthed og læring om egen krop og om sine omgivelser.

Det er en vigtig faktor, at institutionen skaber nogle gode rammer og et godt læringsmiljø, når man taler om, at støtte børn i deres udvikling og identitetsdannelse. 

 

Børn er kulturbærere

Børn lærer igennem kroppen og dens sanser og bliver derved, bevidst og ubevidst, rollemodeller for deres kammeraters læring om krop og bevægelse. Det enkelte barn spejler sig i de andre børn og den kultur der er i børnehaven. De inspirerer hinanden med ideer og input til forskellige lege. Når børn tilegner sig nye kompetencer så som viden, holdninger eller motoriske færdigheder, så spiller medlæring en stor rolle, altså det at lære sammen med andre. Når legen, en aktivitet eller omgivelserne gøres til genstand for fælles udforskning, har barnet muligheden for hele tiden at spejle sig og få mod- og medspil. Barnet lærer gennem denne proces at forstå sig selv og sin omverden.

I børnehaven er dagligdagen baseret på meget udeliv, hvilket er en tilvænning for nye børn i institutionen, og her ser vi tydeligt, hvordan de ”gamle” børn i børnehaven bliver kulturbærere, altså rollemodeller i forhold til det at lege ude og bruge udelivet aktivt. Vi voksne er ligeledes rollemodeller eller kulturbærere, derfor skal vi også appellere til gruppen af børn herunder det enkelte barn vedrørende fysiske aktiviteter og leg. Vi skal være medinstruktør på nye input, såvel som medaktører når det gælder ude- og indeliv, og de muligheder dette byder på. Derfor er vi voksne i børnehaven aktive igangsættere, når børnene har brug for ny inspiration, hvorefter vi trækker os fra legen igen og lader børnene udfolde deres eget univers. Den voksnes rolle er at understøtte, inspirere og udfordre barnet.

Idet vi er så meget ude, så bruger børnene deres krop rigtig meget, de løber, springer, hopper og klatrer i træer, i det hele taget bevæger de sig på mange forskellige underlag i løbet af deres børnehavedag. Børnenes grovmotorik er derfor dagligt i brug, men også den finmotoriske sans bliver brugt. Dette sker når de sidder og tegner og klipper, eller er i værkstedet og kreere. Men også når de hjælper med at bage, skrælle grøntsager, skære frugt eller plukke bær.

 

Faciliteter & vilkår

Børn skal have adgang til gode rammer, et udviklende miljø, inspirerende og udfordrende omgivelser og brugbare redskaber. Dette er med til at udbygge barnets egne lege, og appellerer til den spontane, kreative og aktiv udfoldelse. Vores inde- og udefaciliteter, er noget vi pædagogisk har fokus på, og det er en løbende proces at skabe rammer, der inspirerer og giver grobund for udfoldelse både sanseligt og kropsligt. Vi ønsker at skabe rammer hvor børnene får lyst til og glæde ved at være fysisk aktive, i bevægelse, være nysgerrige og undersøgende, bruge deres fantasi og deres sanser.

Den daglige vedligeholdelse står medarbejderne for sammen med børnene, men langt størstedelen af de faciliteter børnehaven har, er tilvejebragt af forældre og børn på vores to årlige arbejdslørdage. Dette gør at der er en historie omkring vores fysiske rammer, som børnene føler at de er en stor del af. De føler et større ejerskab, fordi de selv og deres forældre er en del af denne historie, de har været med i hele processen og set tilblivelsen af de fysiske rammer, som de hver dag bevæger sig rundt i. Samtidig med at de også er med til at vedligeholde i det daglige.

 

Involvering

Idet barnet lærer gennem sin krop, sprog/tale, og det sociale samspil, er det vigtigt at inddrage barnet i de daglige gøremål. Dette kan gøres på mange niveauer og derfor tilpasses barnets alderstrin. I børnehaven vægter vi at børnene er med til at bage, plukke bær, lue bede, tørre bord af, selv hælde vand i koppen og en masse andre ting. Ligesom vi i institutionen har forskellige projekter, der er målrettet omkring forskellige børne- og aldersgrupper. Vi vægter processen, da det er her barnet har mulighed for at se, føle, mærke og lære hvordan tingene opstår.

 

Sunde vaner

I børnehaven er vi os bevidste at børn udsættes for megen sukker i deres liv, og føler et medansvar i forhold til at bibringe børnene nogle sunde madvaner. Det er vigtigt som barn at blive introduceret til en sund livsstil, og dette indebærer ikke kun at børnene oplever glæden ved at være aktive. Derfor er vi opmærksomme på, at børnene, når de befinder sig i institutionen, smager mange forskellige ting og samtidig ser hvor maden kommer fra. Fra jord til bord er et gennemgående tema for os, vi dyrker vores egne grøntsager, har frugttræer og bærbuske i haven og et par gange om året er børnene med til at tilberede fisk og vildt fra bunden.

Samtidig er vores udgangspunkt økologisk, når vi handler varer ind til brug i børnehaven, vi er dog ikke en helt igennem økologisk børnehave, men vi søger at tilstræbe det.

 

Hygiejne

Vi ser det som en vigtig del af børnenes erfaring og læring, at de lærer om hygiejne i børnehaven. Dette ser vi som en naturlig proces, da det i en institution med mange børn og voksne er vigtigt at nedsætte smitterisikoen. Børnene skal lære at vaske hænder efter toilet brug, før spisning og inden de tilbereder mad. Men vi opfordrer dem også til at vaske hænder, når de er meget snavsede, hvilket ikke kan undgås sker jævnligt, når man er så meget ude. Eksempelvis lærer de også selv at gå ud og pudse næse, når det er nødvendigt. Det er vigtigt at børnene er bevidste om nødvendigheden af alt dette, samtidig med at det også gerne skulle blive en naturlig del af deres færden.

 

Natur og naturfænomener

Naturoplevelser i barndommen sætter sig spor igennem hele tilværelsen, såvel kognitivt som følelsesmæssigt og kropsligt. Ved en autentisk færden i og med naturen erhverver barnet sig en viden om og erfaring med dens omverden og i forhold til sig selv og ens grundlæggende verdensopfattelse nuancerer sig.

 

Naturen som legeplads

Den stiller krav til, og udfordrer, vores krop på måder som ofte er helt anderledes end, hvad konstruerede pædagogiske aktiviteter tilbyder os. Bevægelse er uundgåelig. Den fordrer vores kreativitet, når barnet skaber sig sine lege, ud fra de muligheder og rammer, som er for hånden. Aktivitetsdefinitionen er ikke på forhånd givet og kun fantasien sætter grænser.

Måderne hvorpå dette kan gøres, er mangfoldige så længe de voksne ikke lægger bånd på det enkelte barn, via regler, personlig usikkerhed eller mangel på indlevelse eller forståelse af glæden over at færdes i dette miljø. Barnet skal ikke styres eller dirigeres i denne verden, men i kraft at sin glæde og nysgerrighed, udfordre sig selv og selv definere sine egne grænser. Den voksne skal være med og dele barnets glæde og nysgerrighed, genfinde det indre barn og være aktiv deltager.

 

Naturen som videns center/Erfaringer i naturen

Den nysgerrighed som barnet naturligt besidder, kan ligeledes bruges mere målrettet i konkrete aktiviteter, hvis hensigt er, at uddybe barnets forståelse af verden omkring den. Via målrettede aktiviteter, kan vi nå dybere og skabe sammenhæng mellem erfaringer og større forståelse af naturen, miljøet, naturens cyklusser og sammen med den overordnede læring om naturen, pleje en respekt for naturen, som vi ønsker for barnet.

Dette kan og bør gøres i sammenhæng med kompetencer og værdier beskrevet tidligere omhandlende barnets nysgerrighed og evne til at forundres. Dette kan gøres via aktiviteter som, bondegårdsbesøg, vildtprojekt, arbejde med årstiderne, projekt om forurening, kreative processer med materialer fra naturen, igennem løbende projekt mht. omgangen med kattene, fuglene mm.

 

Læring om natur og miljø

For os er det vigtigt, at børnehaven, som en vigtig del af barnets hverdag, aktivt tager del i at børnene oparbejder en forståelse og respekt for naturen og miljøet. Det er vores hensigt, at være medvirkende til at implementere holdninger og værdier, som en grobund for fremtidige handlinger med den hensigt at styrke en natur, som kræver vores fælles indsats.

 

Dette kunne gennemføres via følgende handlinger:

  • Igennem vores interaktion i hverdagen. Igennem spontan dialog, når emnet opstår.
  • Igennem arbejde med økologi forstået som aktiviteter i forbindelse med arbejdet i haven, genbrug og kompost.
  • Ved fælles oprydninger i og omkring haven af skrald mm. Alt dette sker i samarbejde med børnene og som en naturlig del af vores hverdag.

 

Naturen som et redskab til selvlæring

At agere og færdes i naturen er en stærk oplevelse for det enkelte menneske, og rejser mange spørgsmål og giver mange svar. Dette er i et større hele medvirkende til, at skabe en forståelse af, hvem man er, og via naturen bliver vi med tiden klogere på os selv og vores placering i verdensbilledet. Det handler ikke nødvendigvis om at forstå naturen, børn konstruerer og tilpasser deres erfaringer til deres eget liv, og dermed bliver de klogere på sig selv.

For at skabe grobund for en sådan læring må vi ud i naturen og åbne sanserne. Nysgerrigheden og forundringen over den verden vi ser, føler, dufter og fornemmer, er vort udgangspunkt. Den voksne må forholde sig åbent og nysgerrig og omfavne barnets forundring og bygge videre på denne uden at aflede barnet. Barnet må finde sine egne svar, med støtte fra den voksne.

 

Den voksne som konsulent

Vi skal som voksne have et udvidet kendskab til naturen, for at barnet kan drage nytte af den voksnes erfaringer. Vi skal besidde den nysgerrighed, som også præger barnet. Den voksne har i denne henseende i højere grad en konsulentrolle, der udfordrer og opmuntrer barnet til at skabe sig sin egen forståelse af oplevelserne.

Dette kan gøres ved, at italesætte overfor barnet, at gøre opmærksom på oplevelser ”Har du set” – ”prøv at lægge mærke til” osv. Den voksne kan stimulere barnets evne til at iagttage ved at stille åbne spørgsmål til barnet. Hvis der er ønske om yderligere viden, kan man tage tilbage og slå emnet op. Det vigtigste er, at den voksne sammen med børnene forholder sig nærværende, nysgerrigt og undrende til omgivelserne.

 

Kulturelle udtryks former og værdier

Børn møder verden med nysgerrige øjne, og respekten for dette er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, af andre og omgivelserne. En viden, som livet igennem skal bære, værdisætte og videreudvikle deres personlige og sociale identitet.

 

Børn skal afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

Vi ser kulturelle udtryksformer som et sprog, hvor barnet skal kunne gøre sig mange erfaringer med, og rig mulighed for at kunne improvisere, omforme og eksperimentere. Hvor målet er, at barnet får styrket sit selvbillede ved at kunne påvirke sin omverden. Barnet skal lære at turde afprøve ting det ikke tidligere har erfaringer med. Vi vil skabe en børnehave kultur, hvor der er rig mulighed for at kunne eksperimentere, improvisere og omforme.

 

Børn skal have adgang til værksteder, materialer, redskaber og moderne medier.

Børn skal have naturlig adgang til materialer, redskaber og moderne medier herunder digitale billeder, som vi bl.a. bruger både i forbindelse med oplevelser i børnehaven. Vi bruger digitale billeder i vores daglige arbejde som en del af vores dokumentation, og disse billeder bliver hængt op, så de står til rådighed for oplevelse, eftertanke og inspiration.

Vi mener, at børnene i deres daglige liv i børnehaven skal have et varieret udbud af materialer, som bl.a. giver børnene erfaringer med at kunne save, hamre, lime, tegne, male, lave ler, papir, klippe, bage, vande, synge eller danse. Dette handler i pædagogiske sammenhænge om, at børnene skal have mulighed for at gøre sig førstehånderfaringer, så de bliver i stand til at tilegne sig færdigheder, forståelse og kompetencer, og samtidig evner at tænke og handle kompetent, selvbevidst og socialt.

 

Børn skal møde voksne som er aktive kulturbrugere.

Når vi som voksne aktivt går ind som rollemodeller, og sætter rammen for kreative processer, er det vigtigt, at vi har den nødvendige pædagogiske indsigt i det enkelte barn og overblik over gruppen som helhed. På denne måde kan vi sikre, at processen bliver en udvikling og læring. Derfor er vi bevidste om, at udvikling af kulturelle udtryksformer kræver, at vi ved hvad vi vil med det vi laver, og hvordan vi gør det. Når vi f.eks. maler billeder med børnene, gør vi det ud fra en idé om, at børnene skal have mulighed får selv at gøre sig førstehåndserfaringer med at kunne skabe, kunne fordybe sig, eksperimentere, omforme og sanse. I den kreative proces tilegner barnet sig viden om farver, gør sig egne erfaringer og træner finmotorik. Vi skal som rollemodeller for børnene være med til at skabe en kultur, som skal afspejle sig ved at være et sted, hvor børnene leger, lærer og udvikler sig gennem egen deltagelse med og uden voksne.

 

Børn skal have indflydelse på aktiviteter og tid til selv at disponere.

Børnene skal have mulighed for at tage et ansvar for udformningen af gruppens fælleskultur, omgangsformer og spilleregler for det sociale samvær i gruppen. De skal sikres en kultur, hvor der er muligheder for, og frihed til, at lære gennem leg og udvikling, og hvor aktiviteterne hovedsagligt er baseret på frivillighed og lysten til at deltage. Derfor skal børnene også have mulighed for at kunne lege uforstyrret og uden konstant voksen overvågning. Vi skal støtte barnet i at udvikle en stabil opfattelse af sig selv, og at det har mulighed for at agere og handle, og dermed gøre sig myndig i eget liv. Vi søger i børnehaven at skabe rum, tid og plads ude og inde, til at børnene kan udfolde sig på egne præmisser. Derfor har vi f.eks. søgt at indrette børnehaven så der er mulighed for mange slags lege og udfoldelses muligheder, hvor der er plads til fordybelse og plads til de mere støjende aktiviteter, dette kommer til udtryk både ude og inde, f.eks. i vores værksted, teater rum, legestue, naturstue, bibliotek, haven, bålpladsen, Himmelbjerget, køkkenhaven mm.

 

 

Børn skal opleve sig som værende en være en del af børnehavens daglige rutiner, samtidig med at de skal opleve at disse rutiner brydes.

Vi har i børnehaven mange traditioner som bidrager til vores helt særlige børnehaveliv. Vi har fælles fødselsdage, bondegårds tur, udflugter i nærområdet, vildt og fiskedagene, vores årstidsprojekter og øvrige projekter. Netop projektarbejde er en vigtig del af vores pædagogiske praksis, de er med til at bryde daglige rutiner og skabe balance mellem traditioner og foranderlighed. De bidrager til at kunne udvikle sin egen identitet og tilhørsforhold til børnehaven. En balance mellem traditioner og nye oplevelser er med til at skabe en sammenhæng mellem udfordringer og genkendelighed. Kultur er noget vi skaber sammen, og er afhængig af de mennesker, som er en del af den.                                                                                             Men først i mødet med andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder.

 

Børn med særlige behov

Nogle børn har særlige problemstillinger, der bevirker at pædagogen må have et øget fokus på barnet, for at dette kan trives og udvikles bedst muligt. Vi skal opstille vilkår og ramer, som tilgodeser barnets behov, f.eks. medfødt handicap (fysisk eller psykisk) eller pga. psykosociale forhold, som kræver en særlig tilrettelagt pædagogisk hverdag eller handleplan for hverdagen.

 

Nogle børn er i besiddelse af en så stærk nysgerrighed og oplevelsestrang, at det kan være vanskeligt for dem at fordybe sig i et enkelt område ad gangen. De vil straks videre og opleve/udforske mere af verden, og de kan virke forstyrrende og ukoncentrerede på deres omgivelser, men som voksen skal vi undersøge, hvorfor børnene agerer som de gør? Der vurderes og handles ud fra følgende overvejelser:

 

  • Har de lynhurtigt opfattet essensen af det, der foregår, og ikke brug for at ”træne” det yderligere?
  • Motiveres de ikke af oplægget/materialerne/aktiviteten – og i bekræftende fald: Hvordan kan de så motiveres på en mere målrettet måde? F.eks. Hvis aktiviteten går ud på at lytte (f.eks. højtlæsning), og barnet er primært visuelt orienteret, skal det måske have billeder til at støtte sig.
  • Forstyrres barnet af f.eks. mange børn/uro/mange aktiviteter. Hvis så, skal det måske tilbydes andre rammer for aktiviteten: Et mindre rum, en lille gruppe, lege inden for osv.

 

Den enkelte kontaktperson forholder sig til barnet, laver iagttagelser og forbereder samtaler, bringer dette i spil på pædagogmøder, på teammøder og på denne måde sikrer, at vi kan give det rigtige udviklende tilbud.

 

Når barnets problemstillinger er afdækket, indkaldes der til en forældresamtale, hvor det videre forløb drøftes. Der orienteres om, hvorvidt barnet skal indstilles til en psykologisk undersøgelse, til talepædagog eller om der skal laves en pædagogisk handleplan i institutionen. Der drøftes ligeledes, hvordan indsatsen omkring barnet, i samarbejde med forældrene, optimeres.

 

Et åbent og konstruktivt samarbejde omkring barnet er en forudsætning for, at vi kan understøtte barnets trivsel og udvikling. Vi er altid villige til at afholde flere forældresamtaler og til at støtte familien så denne kan fastholde fokus på barnets trivsel og udvikling.

 

Når vi har børn der kræver særlig opmærksomhed, lægger vi en pædagogisk handleplan for, hvordan vi skal understøtte barnets trivsel og udvikling således at samtlige medarbejdere er vidende om de metoder vi anvender i forhold til det konkrete tilfælde.

 

Vi er en institution for normalt fungerende børn, men der vil altid være børn der har særlige behov og vanskeligheder, børn der kræver vores særlige opmærksomhed. Disse børn har krav på en hverdag præget af professionalisme og høj pædagogisk faglighed, præcis som alle vores børn har krav på et børnehaveliv med kvalitet og fokus på det enkelte barn.

Dagtilbudsloven

 

Formål for dagtilbud

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

 

Pædagogisk læreplan

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Sociale kompetencer.

3) Sproglig udvikling.

4) Krop og bevægelse.

5) Naturen og naturfænomener.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

 

Her bliver børnene fortrolige med skriftsprog, billeder og symboler og arbejder gennem et længere forløb med at evaluere børnehavetiden.

Filosofien bag dette er, at hvis børn allerede i børnehavealderen, får et naturligt forhold til skriftsprog, formodentlig har lettere ved at mestre de sproglige udfordringer som livet bringer. Dette er en udvikling vi som børnehave støtter op omkring.