Udviklingsdel

Forord om udviklingsarbejdet med forældresamarbejde

Baggrunden for dette udviklingsprojekt var, og er fortsat, et ønske i børnehaven om at skabe et endnu stærkere fundament, forældre og pædagoger imellem, for det forældresamarbejde vi allerede har og er stolte af. Igennem fælles forventningsafklaringer har forældre og børnehave kunne komme tættere på at skabe det gode børneliv for såvel det enkelte barn som børnegruppen i fællesskab.

Undervejs i denne proces er de arbejdsformer og rutiner børnehaven har i, og omkring, samarbejdet med familien været taget op til revurdering, igennem dialog både med forældre- og  personalegruppen. Disse drøftelser, resultater og erfaringer bidragydere i forhold til at danne rammen for en ny fremtidig vision for det gode forældresamarbejde nu og i fremtiden.

 

Børnehaven mener at det er det gode forældresamarbejde der skaber det enkelte barns trivsel i børnehaven. Det har betydning, hvordan familien hjemme taler om børnehaven og, hvordan børnehaven indgår i dialog med barnet om familien hjemme, for på den måde at skabe en stærk oplevelse af sammenhæng for barnet, således at dette får en øget grundlæggende tryghed i sin livsverden. Dette skaber de forudsætninger der skal til for at barnet får mulighed for at øve sig i at mestre sine sociale kompetencer i de forskellige fælleskaber der findes i vores allesammens børnehave.

 

Hvad er børnehavens vision for forældresamarbejdet anno 2014?

 

Vi tror på at forståelsen for det enkelte barn livsverden, familien og børnehaven imellem, skaber det gode børneliv. Forståelsen for forskellene og lighederne giver muligheden for at koble barnets to vigtigste arenaer sammen og skabe en stor oplevelse af sammenhæng og støtte til at forstå, netop forskellene arenaerne imellem.

Igennem en tydelig, faglig dialog kan barnets udviklingspotentialer og udfordringer italesættes og familien kan træffe de valg, de skønner er det bedste for netop deres barn[*].

 

Forældresamarbejde i 2013

 

I april 2012 begyndte et spændende udviklingsprojekt om det gode forældresamarbejde i børnehaven. Igennem børnehavens udviklingsdel 2012-2013, blev første del af projektet præsenteret.

I året siden lanceringen af denne, har været spændende, udviklende og er gået utroligt hurtigt. Igennem året har børnehavens personale:

 

  • holdt forældrecafe med samtalegrupper til forældremøde. Resultatet af dette har [†]været utrolig brugbart i det fremadrettede arbejde med at
  • udviklet nye samtaleskabeloner til børnehavens obligatoriske trivsels-, udviklings-, og skoleforberedende samtaler
  • videre udviklet nye indkørings papirer med udgangspunkt i forventnings afstemning omkring forældresamarbejde (et arbejde der forsætter i 2013-14 da vi arbejder med at få feedback på disse fra nye forældre)
  • Haft dialog omkring kontaktpædagogens ansvar og rolle, dels i hverdagens praksis, på P- møder, under MUS og på personaledage.

 

Børnehaven tror på, at det gode forældresamarbejde er det vigtigste i forhold til at skabe det gode børneliv, både i børnehaven og i hjemmet.

 

Børnehavn har i 2013 foretaget en børnemiljøvurdering (BMV) for at måle, hvordan børnenes oplevelse af deres dagligdag er, og den er god. BMV viste at børnemiljøet har det godt i vores allesammens børnehave men at dette er noget som vi hele tiden har fokus på  via konkrete tiltag i vores praksis. Målinger på det gode børnehaveliv i børnemiljøvurderingen er set i forældre, personale og ikke mindst børneperspektiv.

For en mere udførlig gennemgang af BMV, henvises til afsnittet på hjemmesiden om børnemiljøvurderingen.

 

Igennem første del af udviklingsprojektet har børnehaven erfaret, at sammenhængen imellem det sagte/skrevne og det de voksne i børnehaven gør i den daglige pædagogiske praksis, har haft en central plads hos såvel nye som forældre der tidligere har haft ældre søskende gående.

 

Børnehaven finder det naturligt at tage udgangspunkt i blandt andet dette, i det fortsatte udviklingsarbejde, der bliver beskrevet i denne udviklingsplan 2013-1014.

 

Introduktion til udviklingsdel 2

Igennem året vil børnehavens principdel, inklusiv beskrivelse af det pædagogiske arbejde med lærerplaner, blive systematisk gennemgået i personalegruppen, under pædagogiske møder, med denne dagsorden. Målet er at de pædagogiske principper, børnehaven arbejde ud fra, forbliver genkendelige i hverdagen for jer forældre.

Ligeledes giver det børnehavens personale mulighed for at drøfte, hvilken aktualitet de pædagogiske metoder der benyttes anno 2013 har i det fremtidige pædagogiske forældresamarbejde.

 

Et nyt prøvetiltag børnehaven vil søsætte i 2013 er et tilbud til alle nystartende børn og forældre om et hjemmebesøg, inden for den første måned, i forbindelse med barnets start i børnehaven. Dette gøres for at give barn og forældre en mulighed for at give børnehaven et indblik i barnets trygge livsverden.

Derved skabes yderligere basis for at barnets skift fra vuggestue/børnehave, kan blive en tryg proces for barn og familie, der kan bidrage til at den trygge og tillidsfulde tilknytning til vores allesammens børnehave og det gode børneliv.

I det kommende afsnit er en beskrivelse af en ny række anbefalinger, der er lovpligtige at beskrive for institutionerne, fra kommunen til institutionerne præsenteret og beskrevet. Dette kaldes pejlemærker og skal ses som en overordnet politisk strategi for institutionernes arbejde, hvor lærerplaner er beskrivelse af børnehavens daglige praksis med børnene.

 

Præsentation af 6 pejlemærker.

Københavns kommunes pædagogiske kvalitetsudvalg har givet en række anbefalinger til, hvorledes institutionernes praksis skal tage sig ud, for på bedst mulig måde: ”at skabe trygge livsduelige og kompetente børn og unge.” Anbefalingerne kalder udvalget for de 6 pejlemærker.

Kvalitetsudvalgets anbefalinger ligger i god tråd med børnehavens nuværende praksis og for at imødekomme de skriftlige krav der stilles i forbindelse med redegørelsen for, hvordan den enkelte institution arbejder med de 6 pejlemærker, præsenteres en status på, hvordan børnehaven, pt., arbejder med pejlemærkerne.

I det følgende er sætninger skrevet i kursiv, kommunens pejlemærker for pædagogisk kvalitet, den øvrige tekst er børnehavens bud på, hvordan dette arbejde søges gennemført igennem den børnehavens dagligdag.

 

Sociale relationer

Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag i et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

Børnehaven arbejder året igennem med såvel børnenes venskaber til hinanden og de voksnes relationer til hvert enkelt barn. To gange årligt gennemgås børnegruppen ved brug af matrixskema. Skemaet afdække, hvorledes de voksne i børnehaven oplever deres relation til børnene og hvert enkelt barn skal have mindst to voksne der oplever sig værende tætte på barnet.

Ligeledes spørges samtlige børn, systematisk, to gange om året til deres venskaber. Dette sker ved brug af venskabsskemaer, hvor børnenes kontaktpædagoger afdækker, hvem barnet selv oplever at være gode venner med. Dette sammenholdes med kontaktpædagogens egne nedskrevne forestilling om, hvilke legefællesskaber det enkelte barn indgår i.

De voksne i børnehaven siger godmorgen til alle børn og forældre der træder ind af døren til opsamleren, dette gør børnehaven for at møde familien og forhåbentlig medvirke til at dagen starte på en god og tryg måde.

 

Inklusion og fællesskab

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er centralt.

Alle uddannede pædagoger har været på et halvt år lang kursus om inklusion i praksis og Københavns kommunes mål med inklusion.

Derved er børnehaven godt rustet til at udarbejde pædagogiske strategier for, hvorledes børnenes kulturfællesskaber kan påvirkes i en positiv retning med præg af åbenhed og tillid til de motiver andre bringer ind i deres fællesskaber.

 

Sprogindsats

Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.

I løbet af året har børnehaven mange forskellige projektperioder. Under dem bliver der bl.a. fokuseret på at, hvert enkelt barn bliver udfordret sprogligt under samling med deres jævnaldrende. Dette giver børn og voksne mulighed for at øve turtagning, skabe fortællinger og historier der deles med hinanden og sig i at lytte til hinanden, en vigtig forudsætning for at tilegne sig sproglige færdigheder.

Børnehavens personale er bevidst om at give, hvert enkelt barn tid og ro til at finde de ord de har brug for, for at kunne fortælle, hvad det havde på sinde. Dette kan være i en konfliktsituation eller, hvis barnet ønsker at dele en oplevelse fra hjemmet med en voksen i børnehaven.

Pt. er to fra børnehavens personale i gang med at efteruddanne sig med en pædagogisk diplomuddannelse i børns sprog, dette påtænkes at bruges fremadrettet i arbejdet med at yderligere styrke den sprogindsats børnehaven allerede laver.

 

Forældresamarbejde

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab.

Dette punkt bliver beskrevet i børnehavens udviklingsdele om forældresamarbejde. Børnehaven holder i løbet af hvert enkelt barns tid i børnehaven en række samtaler med forældre. Under disse samtaler har børnehaven altid en dagsorden der inkludere forældrenes ønsker til temaer for samtalen, såvel som børnehavens forslag til, hvad forældre og institution i samarbejde kan fokusere i tiden frem til den næste samtale.

Efter samtalen skriver børnehaven et referat, hvorunder de fokuspunkter der er blevet talt om står beskrevet. Referatet giver børnehaven forældrene, således at der er en overensstemmelse imellem børnehave og forældre om, hvad der blev sagt under samtalen. Dette betragter børnehaven som en god og naturlig måde at samarbejde med forældre på,  det, det pædagogiske kvalitetsudvalg, kalder for partnerskab.

 

Sammenhænge og overgange

Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgange fra et tilbud til et andet, skal barnet opleve at der skabes en tryg og god overgang.

Børnehaven har opsamlingssted beliggende på et fritidshjem. Dette giver børn og forældre et indblik igennem året i, hvordan livet på et fritidshjem foregår, hvilket med tiden bevirker at det føles som naturligt selv at blive fritidshjemsbarn.

Børnehaven udfylder vidensdelingspapirer, der ligeledes danner rammen for den skoleforberedende samtale, med det skolestartende barns forældre. Under samtalen gennemgås vidensdelingspapirerne, således at de kan sendes til barnets skole i efteråret, hvorved skolerne har et bedre grundlag for at forberede sig på barnets start, klassedannelsesprocesser m.m.

 

(Krav om) Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis.

Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis.

Børnehaven arbejder systematisk med en todelt årsplan. Denne årsplan har to dele en principdel og en udviklingsdel.

Udviklingsdelen beskriver det kommende års arbejdsgang og principdelen beskriver de generelle pædagogiske holdninger i børnehaven herunder, hvorledes børnehaven arbejder med lærerplaner.

Læreplanstemaerne er sat ind i et årshjul, dvs. at børnehavens voksne på bestemte tidspunkter af året arbejder med bestemte læreplanstemaer. Temaerne og arbejde står beskrevet i principdelen (der dog er under revision igennem 2013-2014).

Ydermere stod der tidligere i afsnittet beskrevet, hvorledes børnehaven systematisk arbejde med bestemte metoder til at afdække børnenes relationer til hinanden og de voksne.

 

I de kommende afsnit vil dette års fokuspunkter, omhandlende forældresamarbejde, blive beskrevet i afsnittene kulturelle værdier og det gode børneliv, nu og i fremtiden.

Afsnittene beskriver børnehavens plan for arbejdet over det kommende år, der i samspil med jer forældre, skal medvirke til at skabe en ny vision for det gode børneliv, også for fremtidige familier.

 

billede1

Kulturelle værdier i det gode børneliv

Denne periode vil  fortsætte, hvor del 1 slap. Den indsamlede empiri bliver sat i spil i forhold til at vurdere den pædagogiske praksis der eksistere i børnehave på nuværende tidspunkt og reflektere over, hvordan det fremtidige gode børneliv skal fortsætte.

 

Metodevalg

  • Hjemmebesøg
  • Nye samtalepairer
  • Forældrecafe i forbindelse med forældremødet i september
  • Dialog i personalegruppen om principdelens indhold og rettelser til denne

 

Læringsmål for de voksne

  • Afklare den grundlæggende kerneydelse
  • Blive mere bevidst om, hvad vi vælger til
  • Blive bevidst om hvordan vi kommunikerer alt efter målet.

 

Det gode forældresamarbejde nu og i fremtiden?

 

Denne periode afrunder børnehavens toårige udviklingsarbejde omkring forældresamarbejde

 

Metodevalg

 

  • Dialog i personalegruppen om principdelens indhold og rettelser til dette
  • Nedskrivning af udviklingsarbejdets erfaringer til fremtidig brug og erfaringsudveksling til andre interessenter

 

Læringsmål for de voksne

  • Få øget viden om samspillet imellem familie og børnehave
  • Få en større bevidsthed om samspillet familie og børnehave imellem
  • Give familien mulighed for at træffe valg for deres børn på et  yderligere oplyst grundlag

 

Årshjul for Læreplanstemaer

Vi har siden 2004 implementeret børnehavens læreplaner som en naturlig del af vores daglige pædagogiske praksis. De 6 læreplanstemaer er beskrevet i vores principdel.

I perioder i løbet af året i børnehaven arbejder vi  med særligt fokus på enkelte læreplanstemaer. Dette har vi forsøgt at skematisere via vores kalender som findes bagerst i denne udviklings plan.  Denne kalender er vores årshjul hvor projekter og temaer tager udgangspunkt i læreplans temaerne, og lærings mål bliver opstillet i forhold til disse.

Børnehavens læreplanstemaer vil i den kommende udviklingsperiode blive gennemgået punkt for punkt under personalemøder året igennem. Dette for at sikre at sammenhængen imellem hvad vi skriver og, hvad vi gør stadig er til stede.

 

 

Konkrete projekter

Årstiderne

Haven i Lynge tager udgangspunkt i og danner rammen for det meste af det liv, vi har sammen i vores udflytterbørnehave. Det er her der er højt til loftet og plads til at slå ud med armene. Det er her man kan gemme sig, lege stille i krogene eller råbe på toppen af Himmelbjerget! Vi er omgivet af naturen, og vi bruger her alle vores sanser, når vi mærker, hører, ser, smager og dufter.

 

Vi er her en del af et større hele, og mærker på vores egen krop naturens luner og årstidernes skiften. Disse mange indtryk kan bevidstgøres og være med til at give os større indsigt i verden omkring os, ved at vi aktivt går ind og forholder os til vinden, vejret, dyrene og planterne. Det er vidensdeling, der sker børnene imellem, når de leger og fortæller hinanden historier om det de ser og oplever i naturen. Ligesom vidensdeling også opstår, når vi som voksne er nysgerrige på det børnene oplever og viser os, og vi som voksne aktivt formidler viden til børnene ved at igangsætte aktiviteter og medinddrage børnene i den praktiske del af udflytterlivet.

 

Overordnet mål

  • Vi vil styrke hinandens opmærksomhed på de ting der omgiver os i naturen.
  • Vi vil via de fælles oplevelser i haven skabe en større samhørighed mellem børn og voksne og stedet, det er vores have, vores bålplads, vores snittehytte, vores køkkenhave mm.
  • Vi ønsker at barnet gennem aktiviteter opnår en viden om og en forståelse for hvordan man får planter og træer til at gro.
  • Vi ønsker at barnet gennem førstehåndsoplevelser får en viden og en læring om, hvad der adskiller forskellige årstider.
  • Vi ønsker, at børnene får en forståelse af processen fra jord til bord.

  

Metode/handleplan/tidsplan                           

  • At børnene deltager i havearbejdet sammen med de voksne f.eks. med at vande, luge, grave, så og høste.
  • At børnene deltager i diverse madlavningsprocesser med egne råvarer fra urte- og køkkenhave til tilberedningen på bålet eller i vores stenovn.
  • Så-spire-vokse-gro-projekter som omhandler planterne og bedene rundt omkring i vores store have.
  • At vi laver aktiviteter og leger ude i alt slags vejr.
  • Fra jord til bord der omhandler aktiviteter i køkkenhaven/urtehaven/spiselige bær og frugter.

 

Koordinator

Kontaktpædagogerne i fællesskab.

 

Efterårsprojekt

Efterårsprojektet er en tilbagevendende efterårstradition i børnehaven. Vi mener det er vigtigt at kunne bryde hverdagen, og samle børn og personale omkring nogle fælles ting og mål. I fællesskab oplever vi et efterår, hvor vi fordyber os sammen over et bestemt tema i en periode.

 

Vi kender endnu ikke årets tema, dette findes på et personalemøde inden sommerferien,

 

Vi sender en projektplan til forældregruppen inden projektstart, der er i september 2013.

 

Overordnet mål

  • At skabe en tættere fællesskabsfølelse i de enkelte grupper. Særligt de nystartede, har behov for at få øje på hinanden som gruppe.
  • Vi vil fordybe os i et bestemt tema over en længere periode.
  • Vi henviser i øvrigt til afsnittet i principdelen af årsplanen, der omhandler tema og projektarbejde og de pædagogiske mål, der ligger bag.
  • Vi deler børnegruppen i tre grupper efter alder. Der skal i løbet af foråret/ sommeren findes tovholdere for hver gruppe. Det vil være dem, der skal stå for den endelige planlægning af efterårsprojektet.

 

Tidsplan                

September/oktober  – to dage om ugen

 

Koordinator         

Camilla er hovedkoordinator, og sørger for at der findes en koordinator for hver gruppe, der i løbet af sommeren planlægger projektet.

 

Jagt- vildt og fiskeri

Som udflytterbørnehave er det naturligt for os at følge årstidernes skiften.

 

Vi ønsker, at børnene i vores børnehave, får mange førstehåndsoplevelser og ad den vej får en masse læring, viden, indsigt og gode erfaringer.

 

Vi ønsker endvidere, at bidrage til at børnene får et naturligt forhold til den mad vi spiser, og vi prøver at følge årstider i forhold til dette.

 

Ikke mange børn i vores tid har prøvet at plukke en and eller en fasan, men det er en fantastisk fornøjelse, at se hvordan børnenes naturlige nysgerrighed og interesse fastholder dem i disse ”naturlige” processer.

 

Vildtdage

På store vildtdage om efteråret inddrager vi børnene i processen med, at man har en fasan eller and der skal plukkes. Derefter viser vi hvordan den ser ud indeni: lever, hjerte, mavesæk. Vi taler med børnene om hvad den har spist osv. Derefter renses de, steges godt og grundigt over bål, for til sidst at blive spist, af os, naturligvis!

 

Udover ænder og fasaner kan vi i vildtsæsonen have kronvildt, enten ben vi koger supper på eller andet kød vi sammen med børnene tilbereder.

 

Fiskedage

Når hornfisken på bestemte tidspunkter på året i stimer svømmer forbi vores farvand, tager vi enten til fiskehandleren og bestiller dem eller får dem leveret af lystfiskere vi kender!

 

Det er en stor oplevelse for børnene at tilberede hornfisk over bålet, og at benene er grønne, er altid noget der skaber stor undring. Vi taler med børnene om hvordan de er fanget, og der er som regel flere af børnene, der kan fortælle at de har prøvet at fiske.

 

Jimmi har sit fiskeudstyr med, så børnene kan se hvad det er man bruger, når man skal fange fisk.

 

Vi oplever, at disse tilbagevendende traditioner gør, at de store børn, som en naturlig del hjælper og viser de andre børn, hvordan man gør og de gør det med stor entusiasme og engagement.

 

Koordinator

Jimmi

Pige- og drengeprojekt 2014

Vi har de sidste mange år arbejdet med at dele drenge og piger i et struktureret projekt, og vi har erfaret, at denne opdeling har haft et utroligt godt udbytte for drengene og for pigerne. Pigerne/drengene får via de mange fælles oplevelser blandt andet styrket deres sammenhold som gruppe,

 

Vi ønsker, at arbejde mere målrettet med de forskelligheder, der ligger i drenge- og pigekulturen.

 

Ved at dele pigerne og drengene op hver for sig i grupper på projektdagene, har vi som voksne mulighed for at have fokus på, hvad der rør sig i den samlede pige- eller drengegruppe. Samtidig kan vi arbejde med det enkelte barn, og dets tilknytning til gruppen.

 

Begge grupper har behov for at se hinanden på andre måder og skabe nye relationer.

 

Overordnet mål

  • At støtte op om en fortsat positiv udvikling af pigerne og drengene og deres indbyrdes børnekultur. Samtidig med at vi via leg og kreative processer, får skabt grobund for at børnene oplever nye sider af sig selv og hinanden.
  • At have fokus på den kultur der lige i dette øjeblik er i henholdsvis pige- og drengegruppen, samt at have fokus på det enkeltes barns relationer og tilknytning i gruppen.
  • At det enkelte barn får flere erfaringer med at være kreativ, skabende og samtidig føle sig som en del af børnehavens særlige pige/drengekultur, ligesom vi ved at tilføre grupperne nye kønsopdelte oplevelser, skaber mulighed og rum får at se og afprøve andre og nye sider af sig selv og hinanden.
  • At barnet igennem projektet er blevet udfordret og har taget del i projektets fællesskab og været en aktiv deltager i projektets aktiviteter.

 

Delmål for henholdsvis pigerne og drengene

Da vi endnu ikke kender børnegruppens sammensætning, er det for tidligt at beskrive de endelige mål for grupperne, men som altid vil forældregruppen inden projektstart modtage en projektplan der indeholder følgende punkter:

 

1. Indledning til projektet

2. Problemstilling/udviklingspotentiale

3. Overordnet mål med projektet

4. Metode/handleplan/tidsplan

5. Evaluering

 

Koordinator 

Camilla er ansvarlig for, at finde koordinatorerne og dette skal ske i efteråret 2012, herefter er koordinatorerne ansvarlige for projektplanerne.

 

Afslutningsprojekt for skolestarterne 2014

Traditionen tro laver vi et afsluttende projekt for storegruppen, altså de børn der skal starte i skole sommeren 2014. Tanken med projektet er, at skabe en uforglemmelig afslutning af deres børnehave tid, en mulighed for at stoppe op, samle minder og indtryk, skabe en afslutning ud fra tanken om, at vi for at kunne begynde på noget nyt, bliver nød til at afslutte det gamle, i denne situation, din helt egen børnehave.

 

Problemstilling/udviklingspotentiale

Vi ønsker med projektet, at støtte op omkring barnets udvikling, så de behersker de kompetencer og kan honorere de krav, der inden for det næste halve år stilles til dem i skolesammenhæng.

 

Overordnet mål med projektet

  • En sidste styrkelse af det enkelte barns kompetencer, med henblik på skolestart.
  • En konstruktiv og givende afslutning på barnets børnehavetid.

 

 

Metode/handleplan/tidsplan

  • Projektet vil forløbe over en to måneders periode, hvor storegruppen samles to formiddage om ugen. Vi vil prioritere skolelignende rammer med fokus på barnets kompetencer i at kunne agere i fællesskab med andre, dvs. vi vil være i grupper enten alle sammen eller delt op i mindre grupper.
  • Projektdagene vil være centreret omkring et givent tema, som varierer fra uge til uge. Disse vil have et udgangspunkt i barnets nuværende situation. f.eks. ”Hvad er skolen” – ”Hvilke venner har jeg haft i børnehaven” – ”Hvad er en god ven” mm. Der vil under disse samtaler blive ført referat, som efterfølgende vil være at finde i deres færdige farvelmapper. Disse samtaler vil have karakter af et dialogforum, med fokus på kompetencer såsom, at kunne lytte, at kunne og turde udtrykke sig mm.
  • Farvelmapperne vil ligeledes være et fast inventar i afslutningsprojektet og vil blive brugt som en ramme, til at tage de oplevelser op, som de har haft i børnehaven. Børnene vil løbende arbejde på mapperne i samarbejde med de voksne. Mapperne vil blive pyntet, billeder vil blive sat ind og på en af projektdagene vil børnene få mulighed for selv at tage billeder af ting, som de mener, skal med i deres mapper.

 

Evaluering

Projektet vil i de to følgende uger, efter projektafslutning blive evalueret. Ligeledes ønsker vi, at lave en fælles evaluering med børnene i ugen efter projektafslutningen.

Koordinator

Camilla er ansvarlig for at der findes koordinatorer i løbet af efteråret 2013. Som derefter står får den efterfølgende proces med planlægning, udførsel og evaluering.

 

Tidsplan

Marts/April – to formiddag om ugen.


[*] Fælles vision for personalet i børnehaven ud fra referat fra de pædagogiske dag 3/10 2011.