Et fokusområde er noget, vi har fokus på i en periode, noget der er vigtigt for os, som er vigtigt for vores faglige og personlige udvikling, og som har stor betydning i vores job. Vores fokusområde handler om de ting, vi skal udvikle for at vi og vores arbejdsplads udvikler sig. Det er samtidig områder, hvor vi kan skabe forandringer i vores børnesyn, vores måde at være sammen med børnene på. Det kan være områder, hvor vi ønsker at opnå en større viden, indsigt eller hvor vi ønsker at forandre eller forvandle noget for os selv og for børnene.

Herunder kan du læse mere om børnehavens fokusområde for 2011-12.

Inklusion

Alle mennesker har behov for at føle sig tilknyttet til en gruppe af mennesker i et forpligtende fællesskab, hvor alle inddrager hinanden i hverdagen. Dette kan være i venskaber, i familien, på arbejde, i børnehaven m.fl. Igennem de sociale samspil for børnene mulighed for at øve sig i at bruge deres sociale kompetencer, men også et øget selvværd, selvtillid og selvfølelse, da oplevelsen af at blive bekræftet som en god ven eller god til en bestemt ting ændre det enkelte menneskes opfattelse af sig selv. Måske ikke med det samme men over en periode med gentagen italesættelse af denne kvalitet eller evne.

Inklusionspædagogisk tankegang sætter fokus på at opsætte rammer for det forpligtende fællesskab således at alle får mulighed for at deltage på lige fod i en given aktivitet. Den tilbyder et potentiel holdningsskift i den måde man som individ ser på et andet. I ændringsopfattelsen af, hvorledes det givne individ opfattes er inddragelsesperspektivet for det udsatte eller ekskluderede barn i sine legefællesskaber centrale. Børnehaven arbejder aktivt med, at hver enkelt skal kunne rumme andre, hvilket ofte hænger sammen med, hvor stort et selvværd man selv har. Derfor vægter børnehaven at det er vigtigt at se og høre ALLE børn da det er igennem en øget gruppedynamisk selvværdfølelse at modvirkelsen af ekskluderende processer starter.

Ligeledes vil børnehaven arbejde aktivt med at modvirke stigmatisering af børn, både igennem øget specialisering og konkretisering af vores pædagogiske og teoretiske fundament samt et øget fokus på at tilbyde rammer og aktiviteter der aktivt modvirker ekskluderende adfærd og udelukkelse fra de sociale fællesskaber – en af grundstenene for ethvert menneskes sociale og emotionelle udvikling.

I forlængelse af vores forrige årsplan, hvor vi beskæftigede os med anerkendelse som begreb og pædagogisk praksis, vil vi i år arbejde målrettet med at implementere flere, for os, centrale pædagogiske tilgange til det daglige arbejde. Dette års fokusområde skal ses som en forlængelse af det forrige års da børnehaven er af den opfattelse at anerkendelsen af det enkelte menneske er centralt for tilgangen til inklusionspædagogisk arbejde.

I det følgende vil der komme en præsentation af de kommende måneder og kvartalers pædagogiske fokuser samt, hvorledes vi tænker dette ind i vores konkrete hverdag ud fra vores årshjul. Vores intention og ambition med dette årshjul er at vi vil arbejde systematisk med at udarbejde en pædagogik der sætter fokus på inklusion for alle i børnehaven, både nu og i fremtiden.

Det er for at skabe et bredere fælles grundlag for holdninger, værdier og ikke mindst aktiviteter i og omkring, hvorledes børnehaven arbejder med inklusion i dagligdagen.

Målet er gennem året at kunne arbejde os frem mod at have fælles udgangspunkter fra de voksnes side, og medvirke til at inklusionspædagogisk tankegang bliver implementeret, i løbet af 2011-2012, på en måde der både skaber rammer for inddragelse og læring og vi samtidig forholder os til de vilkår, rammer vi har i børnehaven så vi får skabt en dagligdag hvor denne tankegang bliver en del af vores praksis, som vi kan stå inde for uden at det kommer til at fylde hele vores dagligdag. Så der bliver en sammenhæng mellem de intentioner vi har og de vilkår vi agerer under.

Grundlæggende viden om social inklusion og arbejdsmetoder der fremmer dette

Fokus vil i denne periode(april-juni) være på at få diskuteret teori og praksis omhandlende inklusionspædagogisk praksis. Igennem vores BUF akademi får vi mulighed for at nærme os hinanden på en faglig og anerkendende måde, hvor vi kan få skabt grundstenene for det fælles pædagogiske arbejde vi, både i løbet af det kommende år skal arbejde med, såvel som en blivende pædagogisk praksis, der kan være med til at styrke vores faglige profil og blive en fast del af vores fælles institutions principdel på linje med vores tilgang til børn med en anerkendelse af dem som et særligt individ med udviklingspotentialer lige netop de går og øver sig på.

Projekt aktivitet

I denne periode vil kurset på BUF akademi færdiggøres i ugerne 15 og 19, for dele af institutionens kontaktpædagoger. På personalemøder, vil der bliver drøftet, hvorledes inklusionsmæssige perspektiver og tankegang kan implementeres i personalegruppen som en blivende arbejdstilgang og metode, ved hjælp af bl.a. SIP-analysemodellen.

Metodevalg

• Oplæg v. Nickolai om pædagogiske kernebegreber i social inklusion for hele personalegruppen på første p-møde i april. Dette giver mulighed for at tage første skridt imod en fælles kollegialitetskultur med fælles fagsprog der vil få mulighed for at kunne kvalificere den dagligdag både børn og voksne er en del af. Under dette personalemøde vil der blive arbejdet med at personliggøre de, på BUF akademiet, udleverede spørgsmål til SIP-analyse.  Der vil blive arbejdet med positions-, deltagelses- og dilemmabegrebet ud fra bl.a. Bourdieu teorier og hvorledes arbejdsdeling og organisering kunne fordeles.
• Case skrivning og tilhørende arbejde med SIP-analyser af cases (socialt Inkluderende Praksisanalyse). Dette gøres for at skabe en øget bevidsthed om, den ageren vi voksne har i dagligdagen og giver mulighed for at klarlægge i, hvor stor grad denne praksis er i overensstemmelse med de behov vores børnegruppe har. Ud fra disse analyser giver det en øget grad af handlemuligheder der ved, systematisk at arbejde med denne metode, fordre inkluderende fællesskaber.
• Venskabsskemaer til socio-metrisk kortlægning (udfyldes en gang om måneden). Dette arbejdsredskab/metode, giver mulighed for, systematisk at følge de forskellige relationer det enkelte barn har i børnehaven over året og skaber mulighed for, faglige overvejelser om, hvorvidt der er behov for større støtte for det enkelte barn i forhold til at knytte bånd til sociale fællesskaber.

Læringsmål for børnene

Denne periodes fokuspunkt retter sig i stor grad imod læring for de voksne. Men selvsagt at når de voksne lære noget nyt påvirkes børnegruppen også af dette og med de voksnes fokus på brug af venskabsskemaer systematisk, vil dette også få betydning for børnenes relationer til hinanden over tid.

Læringsmål for de voksne

• Hvornår ved vi at det lykkes for os? Når 80 % af personalegruppen skriver fagligt funderede cases til analyse ved hjælp af SIP modellerne. Pædagoger på inklusions uddannelse sender cases til underviser på BUF akademi, for sparring på det faglige skriftsprog og giver respons til kollegaer der ikke er deltagende på akademiet.
• Deadlines for cases til BUF er 11/4 og 9/5 inden kl.12.
• Tegn på læring: At vi refleksivt begynder at sparre skriftligt på hinandens case arbejde og verbalt arbejder med en mundlig kollegialitetskultur, ud fra, hvad der på personalemøderne er blevet besluttet.

Tovholder: BUF akademi og Nickolai

Implementering af pædagogik der fremmer social inklusion

Fokus vil i denne periode være på, hver enkelt voksnes kompetencer/interesseområder, hvori kan jeg bidrage til processen ”at skabe den inkluderende institution”. Tanken i denne periode(juli-august) er at vi tager udgangspunkt i den allerede tilegnede teori og arbejder målrettet med at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter i hverdagen. Vi giver plads til at vi, hver især kan bidrage med lige netop den inklusionspædagogiske vinkel, som hver enkelt har en særlig spidskompetence indenfor, eksempelvis arbejde med musik som en inkluderende aktivitet for en særlig børnegruppe.

At tale om Aktivitet eller aktiviteter betyde foruden, at igangsætte lege i mere eller mindre faste strukturer og rammer også at være aktivt handlende i de faste daglige strukturer og rutiner eksempelvis i og omkring garderoben.

Projekt aktivitet

I denne periode vil alle voksne igangsætte minimum en aktivitet, der vil komme til drøftelse og sparring i personalegruppen. På denne måde giver det alle en mulighed for at bevidstgøre sig selv og hinanden om, hvilke styrke og svagheder de enkelte aktiviteter rummer. Ligeledes vil børnehavens strukturelle rammer og regler kritisk blive kigget på, med den tilegnede viden vi har med os fra den forløbende fokusperiode.

De metodevalg der er valgt til denne periode er en videreførelse af den foregående periodes. Forskellen ligger i, at de tanker vi har gjort os om den teori vi har lagt os fast på, bliver arbejdet med at kunne udføres i praksis sammen med børnegruppen og at kunne analysere, hvilke behov og muligheder de daglige sociale samspil giver den voksne, for at kunne skabe sociale fællesskaber for hele gruppen.

Metodevalg

• case skrivning
• SIP- analyse arbejde
• Venskabsskemaer til socio-metrisk kortlægning (udfyldes en gang om måneden)
• Dagsbeskrivelse til analyse i personalegruppen. Institutionens strukturelle rammer bringes I spil. Dette fremlægges på sidste p-møde i juni.

Læringsmål for børnene

• Hvordan kan vi se det? Udvikling i børnenes relationer til hinanden vha. Bl.a. Socio-metrisk kort.
• Tegn på at vi kan se det lykkes: At børnene eksempelvis kender hinandens navne. Det er en periode, hvor der starter mange nye børn og det vil derfor være naturligt at måle på, hvorvidt de kender hinandens navne, hvilken gruppe de høre til m.m.

Læringsmål for de voksne

• Hvornår ved vi at det lykkes for os? Når vi eksempelvis kan se og høre at også de nye børn kan kende navnene på børnene i børnehaven.
• Tegn på læring: Øget refleksion i forhold til egen og kollegaers ageren i børnehaven og evnen til at (re)agerer ud fra denne refleksion.

Tovholder: Mette og Nickolai

Voksen-barn relationer

Fokus vil i denne periode(oktober-december) være på at skabe stabile relationer mellem børn og voksne. Det er en periode af børnehave året, hvor vores børnegruppe er faldet på plads igen efter sommerferie og vi har sagt farvel til vores gamle storegruppe og der bliver i denne periode dannet mange nye relationer til både børn og voksne, da det også er på dette tidspunkt, hvor mange af vores nye børn begynder at være faldet helt til og kender flere af de daglige rutiner og begynder at fokusere på at skabe sig flere relationer.

Når vi modtager nye børn i institutionen er vi opmærksomme på at barnet først må være tryg ved os voksne, før det er muligt for ham/ hende at udforske vores børnehave, og senere opbygge relationer til de andre børn. Vi mener det er væsentligt for barnet at opleve, at der findes en tryg base (en voksen) at vende tilbage til, når det hele bliver for stort, uoverskueligt, overvældende eller utrygt. Det er her vi kan vise vores vilje til at yde omsorg for barnet, hvilket er medvirkende til at opbygge gensidigt kendskab og tillid. Det er den voksnes ansvar at opbygge denne relation og gøre det klart for barnet, at vi er der for at passe på og støtte ham/ hende. Desuden er det væsentligt at have en voksen til at vise rundt og holde barnet i hånden de første dage, når vi skal spise, i garderoben, med bussen osv. Her sker nemlig en masse ting der skal afkodes før barnet kan mestre det på egen hånd.

På længere sigt har en tryg relation til de voksne den betydning, at barnet lærer sig selv at kende ved at opleve de voksnes reaktioner på forskellige hændelser. Hvad der ok og hvad der ikke er ok i børnehaven, skal den voksne være aktiv for at definere, og det er når den voksne sætter ord på disse ting, at etik og moral udvikles i barnet. Dette er nødvendige redskaber at have tilegnet sig, når barnet senere skal ud i verden. Men det kræver at relationen er tryg.

Børn har brug for at opleve at være inkluderet i et eller flere fællesskaber i børnehaven, for at udvikle selvværd, selvtillid og en positiv selvfølelse. For at få adgang til deltagelse i fællesskaberne, kræves der af børnene at de evner at forstå og benytte sig af de komplicerede og omskiftelige sociale spilleregler, der hersker i en given børnegruppe og i institutionen generelt. Det tager tid at afkode og gennemskue hvad der skal til for at inkludere sig selv eller blive inkluderet af andre, i de legefællesskaber som findes i børnehaven. Vi mener, at børnenes trivsel og læring i børnehaven, sikres ved at børnene har stabile legerelationer til andre børn. Men for at kunne nå dertil hvor barnet danner legerelationer, må han/ hun først opleve at være tryg og have tillid til sine omgivelser. Og det er her det bliver relevant at tale om Barn – voksen relationer.

Dette vil ske, med viden fra vores foregående periode ”implementering af pædagogik der fremmer social inklusion”. Blandt andet igennem de aktiviteter vi, hver især byder ind med, har børn og voksne mulighed for at lære hinanden at kende igennem det der kan kaldes det fælles 3.

Projekter/ aktiviteter.

Relationerne til børnene opbygges og styrkes på adskillige måder. Den nødvendige dagligdag, som beskrives senere i afsnittet, hjælper os til at opbygge relationer til børnene, i og med der som regel er noget fælles 3. at tage sig til.

En anden måde at lave relationsarbejde på, er ved at forberede og gennemføre projekter og aktiviteter, der bryder med hverdagens genkendelighed og præsenterer spændende og anderledes alternativer.

Vi arbejder aktivt med projekter her i børnehaven, da vi mener at det højner kvaliteten af vores tilbud. Dels fordi det giver os, personalet, mulighed for at udvikle vores praksis, fordi vi sammen planlægger et forløb, der har til formål at støtte børnenes udvikling, relationsdannelse og mulighed for at være inkluderet i legefællesskaber. Men det er også dels fordi det giver børnene mulighed for at opleve en alsidig børnehave, der rummer voksne med villighed til at møde børnene hvor de er, dvs. at tage udgangspunkt i hvad de har behov for og hvad der optager dem.

Efterårsprojektet, som er vores årligt tilbagevendende begivenhed hvor børnene er delt op to formiddage om ugen, i lille, mellem og storegruppe, laver vi aktiviteter, forberedt af de voksne ud fra et bestemt tema, der skifter hvert år. Her har børnene mulighed for at opleve de voksne på tæt hold, når de taler, optræder eller støtter i aktiviteterne, og øge det gensidige kendskab. Der bygges altså videre på relationer under projekter som disse. Ikke kun voksen – barn, men også barn – barn relationer.

Ydermere er det i denne periode at vi laver juleværksted gennem december måned, hvor børnene får muligheden for at opleve de voksne være aktivt deltagende i at skabe en hyggelig julestemning. De små stunder hvor der laves julepynt og julegaver, danner mulighed for nærværende samvær med de voksne, og her kan dialoger og hyggelige samtaler opstå.

I henhold til tidligere fokuspunkt, hvor implementeringen af social inklusion var i centrum, vil vi i denne periode bygge videre på, hvordan vi igennem den nødvendige dagligdag kan skabe relationer mellem barn og voksen.  Vi vil have fokus på hvornår vi allerede er inkluderende i den nødvendige dagligdag og hvor vi kan gøre tingene endnu bedre.

Da den nødvendige dagligdag er gennemgribende for hele dagen, har vi valgt to specifikke områder, at arbejde med, nemlig indekoordinatorrollen og de perioder vi er i garderoben i løbet af dagen. Vi har valgt at udfordre netop disse to områder, da huset bliver brugt utroligt meget når vejret er koldere og fordi vi ser det som en god måde at få nye input og ideer, til noget der berøre alle børn og voksne i børnehaven hver dag.

Indekoordinatorrollen: Vi har valgt at se på rollen som indekoordinator i denne periode, da vi oplever at specielt i vinterhalvåret, er flere børn der søger ind i huset. Vi føler det derfor som en nødvendighed, at opkvalificere en allerede meget vigtig rolle, for at inkludere børnene mest muligt.

Vi vil på det første personalemøde, tage denne rolle op til diskussion. I denne periode, vil der være rig mulighed for at eksperimenter med denne rolle, så vi på den måde kan tænke nyt. Sidste i perioden vil vi igen snakke om rollen og evaluere på hvad der har virket.

Garderoben: I denne periode af året, bliver garderoben i den grad brugt som pædagogisk rum. Der er derfor oplagt at have fokus på dette rum.

Ydermere vil vi lave iagttagelser i garderoben op til denne periode, for at se hvad der virker og hvad der skal ændres. Til sidst i perioden vil vi igen lave iagttagelser, så vi på den måde får indsigt i om vi har fået implementeret nogle af de ting vi har arbejdet med.

Metodevalg:

• Lave iagttagelser af garderoben op til perioden, i uge 40 og 41.
• Lave iagttagelser af garderoben i slutningen af perioden, i uge 50 og 51.
• Tage cases op på personalemødet med fokus på indekoordinatorrollen, i oktober måned.
• SIP-analyse arbejde
• Matrixskema udfyldes en gang om måneden og tages op på personale- og teammøder i perioden. Første gang er på team møde 20/9 2011.

Læringsmål for børnene

• Hvordan kan vi se det? At børnene henvender sig til de voksne når de har brug for hjælp til at håndtere konfliktsituationer og tilegne sig gode mestrings strategier til at håndtere deres hverdag.
• At børnene byder sig til i de daglige aktiviteter sammen med de voksne og andre børn.
• at de voksne og de andre børn hjælper/ kan hjælpe med at finde nogen at lege med, hvis man ikke har det.

Læringsmål for de voksne

• Hvornår der det ved at lykkes for os? Når aktiviteterne i vores daglige praksis virker inkluderende i blandt vores børnefællesskaber.
• Når vores nødvendige dagligdag bliver et værktøj til at relationsdannelse blandt børn og voksne og skaber en ramme der fordre social inklusion.

Tovholder Martin og Mette

Barn-barn relationer

Fokus i denne periode vil være på, at vi støtter børnene i deres udvikling af relationer til hinanden. Børnene har fået et øget kendskab til os voksne og dette kan vi bruge til at guide og vejlede dem i deres relationer. Vi vil i denne periode(januar-marts), som i de foregående, tage udgangspunkt i den tilegnede teori om inklusionspædagogisk praksis og vores, i løbet af de foregående periode diskuterede konkrete pædagogiske praksis, som fundament for vores institutions relationsarbejde.

Efter at have haft fokus på voksen – barn relationer i Oktober, November og December, hvor forholdet mellem børn og voksne er blevet styrket, vil fokus i følgende periode være på at støtte børnene i at få dannet, styrket, og videreudviklet deres indbyrdes relationer. For at opleve en meningsfuld hverdag i børnehaven, der rummer muligheder for leg, samvær og udvikling, er det væsentligt at børnene oplever at have legekammerater.

Som det også tidligere er blevet pointeret, vil det ligeledes få en væsentlig betydning for børnenes selvværds og selvtillidsudvikling, at føle sig som del af de fællesskaber som børnehaven rummer.

En måde at være/ blive inkluderet i fællesskaber på, er ved at have legekammerater, der enten inviterer til at være en del af et legefællesskab, eller som repræsenterer et fællesskab af sig selv. Vi vil derfor i denne periode, Januar, Februar og Marts have et øget fokus på børnerelationer, fordi der i denne periode bl.a. vil blive arbejdet med storegruppe projekt. Storegruppebørnene er kulturbærere og fungerer for de andre børn som eksempler på hvordan man kan lege i børnehaven. Sagt på en anden måde, spejler de nye og også de mindre børn, sig i de store, og arver på den måde en del af den legekultur som de store bærer på. Der vil derfor være fokus på storegruppe børnene i denne periode – vi vil arbejde aktivt med at gøre dem til centrale agenter i relations og inklusionsarbejdet.

Projekter/ aktiviteter.

I denne periode vil der være dreng/ pige projekt, hvor børnegruppen en dag om ugen er delt i drenge, der tager til Lynge med halvdelen af personalegruppen, og i piger, der bliver i opsamleren med resten af personalegruppen. Der er valgt et tema for projekterne, og de voksne forbereder aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnegruppens udvikling og interesser. Målet med projektet er relationsarbejde og der vil arbejdes aktivt med at gøre pige og drengegruppen til inkluderende fællesskaber.

Derudover vil der i løbet af perioden starte storegruppeprojekt, der er et slags afslutnings-/ skoleprojekt. Her er der fokus på at give de store børn en god afslutning på deres børnehavetid og lave aktiviteter der tager udgangspunkt i deres udviklingsstadie og udfordrer gruppen på en alderssvarende måde. Som led i dette projekt, vil vi i år forsøge at lave en ”mentor – ordning”, der fungerer sådan at de store vil få ansvaret for at hjælpe et nyt barn i børnehaven, med nogle bestemte ting i hverdagen. Storegruppebørnene vil få medansvar for, og være aktivt deltagende i, at inkludere de nye børn i vores allesammens børnehave. Som nævnt tidligere er de store børn kulturbærere, og de nye vil spejle sig i dem. Hvis det de nye børn møder fra de store, er åbenhed, imødekommenhed og viljen til at være en god kammerat der hjælper til, tænker vi at det kan forplante sig som en del af den kultur der gives videre til de nye børn.

Samtidig vil det give anledning til at anerkende de store børns indsats som gode venner og virkelig store børn, hvilket kan have en positiv effekt på deres selvværd, selvfølelse og selvtillid. Som altoverskyggende formål, vil det dog være at skabe en inkluderende atmosfære i børnegruppen, som de voksne naturligvis har ansvaret for at gennemføre og skabe.

Det vil være på centrale tidspunkter af dagen, hvor de store har ansvaret for at hjælpe en ny: i garderoben, i køer til eftermiddagsmad og bus, ved spisetid, når der skal vaskes hænder og når nogen er kede af det. Ved at forberede de store på hvornår de skal være behjælpelige, giver det dem overblik, gør opgaven forudsigelig, men det giver dem også forståelse for at det ikke er HELE tiden at de skal hjælpe.

Inkluderet i den nødvendige dagligdag, er der allerede fokus på relations arbejdet, som en væsentlig og helt central pædagogisk arbejdsopgave. Vi er en udflytterbørnehave, hvorfor vi tilbringer størstedelen af tiden i Lynge udenfor. Her er der et stort område at iagttage, hvilket kan gøre det vanskeligt at have det fulde overblik hele tiden. Derfor bruger vi huset og rummene indenfor, til at give børnene mulighed for at fordybe sig i mindre legefællesskaber og færre relationer, end de skal udenfor. Det kan være en til en leg, eller mindre grupper børn, der enten sammen med en voksen, eller for sig selv, får et rum til rådighed hvori de kan lege med hinanden. Det giver børnene en mulighed for at få styrket deres indbyrdes relation og altså medvirke til at skabe en følelse af at høre til. Den pædagog der er inde koordinator, udvælger på baggrund af didaktiske overvejelser, de børn der opleves at have et behov for at lege med hinanden.

En anden måde at udføre relations arbejde på i praksis, kan være at lave aktiviteter der er voksenstyrede, hvor bestemte børn er inkluderet, med det sigte at styrke, danne eller videreudvikle relationer. Her er det væsentligt at den voksne gør sig overvejelser om hvorvidt aktiviteten er alderssvarende, kan pirre de involveredes nysgerrighed og fremhæve de enkeltes børns ressourcer for hinanden. Ved at opleve hinanden som kompetente og ressourcestærke, åbnes nye muligheder for leg. I den nødvendige dagligdag, kunne aktiviteterne være at give dyrene mad, ordne køkkenhave, lave bål osv.

Metodevalg:

• Venskabsskemaer til socio-metrisk kortlægning (udfyldes en gang om måneden)
• Børneinterview– vi vil gennem børneinterview med børnene danne os et overblik over hvem børnene oplever som deres venner, og på den måde forsøge at måle på hvem der er inkluderet i legefællesskaber og hvem der muligvis ikke er. Det kan give os en indikation af hvem der er venner med hvem.
• Lave visuel mentor ordning, eksempelvis i form af billeder
• SIP analyse arbejde – denne analysemodel benyttes til at analysere vores praksiseksempler, så vi kan komme mere i dybden med at forstå hvad vi gør i hverdagen, der enten er inkluderende eller ekskluderende. Modellen kan altså medvirke til at forstå og udvikle vores egen praksis, og mindske ekskluderende mekanismer.

Læringsmål for børnene

• Hvordan kan vi se det? Der er en klar forventning om at børnene lærer, at børnehaven er et sted hvor man føler sig velkommen, og hvor det er muligt at have nogen at lege med.
• at vi hjælper hinanden i denne børnegruppe, hvilket projektet med ”mentor ordningen”, gerne skulle forplante i vores kultur.
• Da vi vil arbejde med at støtte børnene i deres legefællesskaber, kan det derfor være et læringsmål, at arbejde med at gøre fællesskaberne til åbne fællesskaber. Altså vil børnene forhåbentligt lære at man må være med i børnehaven.

Læringsmål for de voksne

Vi forventer at de voksne lærer hvad der i forskellige kontekster virker mere eller mindre ekskluderende. Dette opnås gennem fælles analyse af case beskrivelser på personalemøder, hvor vi kan få en dybere forståelse for hvad der sker i praksis.

Derudover forventer vi at få indblik i hvilke børn der leger med hvem, og hvor vi skal arbejde målrettet med at styrke enkelte børns sociale relationer i de sociale fællesskaber.

Tovholder Bettina og Martin