Pædagogik

Pædagogiske tanker og holdninger

Vi ønsker at skabe en tryg og indholdsrig hverdag i børnehaven, hvor det enkelte barns udvikling, behov og følelser tilgodeses under hensyntagen til fællesskabet. Vi vil søge en balance mellem styring og frihed.

Vi vil skabe betingelser for og støtte venskaber og følelsesmæssige relationer mellem børnene. Vi mener, at børns venskaber danner grundlag for et godt børnehaveliv.

Legen er og bliver det vigtigste aspekt for et godt børnehaveliv. Derfor bruger vi som voksne en stor del af vores tid sammen med børnene i øjenhøjde, hvor vi hjælper til med at løse konflikter, snakke med børnene, finde ud af, hvem de kan lege med og iagttager de enkelte børn tæt, for at se hvordan de trives og leger med de andre børn i børnegruppen.

Vi ser barnet som et aktivt handlende og tænkende menneske, der har krav på omsorg, tryghed, respekt og sparring. Barnet udvikler sig ligesom i legen, men også ved at deltage i det fælles liv som voksne og børn har sammen.

Udgangspunktet er frivillighed og lysten til at deltage i de enkelte aktiviteter. Barnet skal mærke, at det har indflydelse på eget liv og har medbestemmelse. Barnet skal have mulighed for at argumentere for sine ønsker og behov.

Barnet skal have lov til at klare det, det selv magter. Den voksne skal støtte og vejlede barnet i dets færden og træde til, når det har brug for støtte og vejledning for at komme videre.

Vi skal som voksne gå ind i konflikterne med børnene på en måde, der gør, at børnene danner erfaringer og dermed på sigt, lærer at løse egne konflikter. Konfliktløsning er en væsentlig del af vores liv, og vi mener det er vigtigt allerede i børnehaven, at understøtte en konstruktiv udvikling af metoder til dette.

Vi må som voksne hele tiden være opmærksomme på, hvad der rører sig i såvel det enkelte barn som børnegruppen, og gribe børnenes egne projekter og ideer, når det falder naturligt, og videreudvikle dem sammen med børnene.

Derfor er vi ikke en personalegruppe, der arbejder efter fastlagte aktivitetsprogrammer, da det strider mod vores måde at se og arbejde med jeres børn. Et eksempel kunne være, at vi ikke bygger huler, fordi det er torsdag. Men at det gør vi, fordi hulen er en del af en historiefortælling eller en leg, hvor der lige er brug for en hule.

På den måde er der mange aktiviteter, der dagligt bliver startet op af de voksne eller af børnene selv, og ikke fordi det er en bestemt ugedag. Om det udvikler sig til noget større end en enkelt sang ved bålet eller en hel sangseance med trommer, skønsang og guitar, er op til de enkelte børn og voksne.

Vi vil skabe betingelser for og støtte følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne. Som voksne skal vi være nærværende, empatiske og autentiske. Vi skal vise omsorg og have en anerkendende holdning, der er præget af forståelse, bekræftelse, åbenhed, dialog og selvrefleksion.

Den voksne er rollemodel for barnet. Barnet bliver påvirket af vores måde at agere på. Derfor er det vigtigt, at vi gennem vores optræden, formidler nogle gode etiske og kulturelle normer og værdier.

Børn og voksne skal have respekt for hinanden. Vi er alle betydningsfulde og vigtige for fællesskabet.

 

Læring

Voksenlæring

I børnehaven ser vi læring som en proces, der er knyttet til forandring og udvikling, med medarbejderen som en aktiv part, der løbende skaber sin egen læring alene og sammen med andre.

Læring er et personligt anliggende, forstået på den måde, at ligeså forskellige vi er som mennesker, ligeså forskelligt lærer vi. Ligesom det kun er den enkelte selv, der kan skabe sin egen mening og vilje til og tage ansvar for, at ville lære mere om sig selv i egen praksis.

Det kræver en dyb viden om sig selv i egen praksis, at turde tvivle og sætte fokus på, om der er sammenhæng mellem det jeg siger og det jeg gør, er den bedste måde at udøve sin praksis på. At kunne sætte fokus på ”sin egen handlen og gøren”, kræver sparring og kollegaer der kan og vil, stille sig spørgende og undrende overfor hinanden. Ligesom man skal kunne rumme at andre stiller sig kritisk og undrende overfor den måde man agerer i sin praksis.

Voksne lærer og tager ansvar for det, man er interesseret i at lære, og det der er, skaber mening for os som voksne.

Visionen er at skabe rammerne for et solidt voksenlæringsmiljø, hvor der er engagement, vilje og mod til at ville udvikle sig, og hele tiden være nysgerrig på at lære mere om sig selv og andre i den daglige praksis. Der skal hele tiden være fokus på, sammen at lære at finde ind til den bedste praksis, så vi hele tiden kan skabe mere af det, vi oplever, som det bedste af det vi gør.

 

Børnelæring

Allerede tidligt lærer og erfarer børnene, at verden gradvist lader sig mærke, mestre og udtrykke – ikke med, men igennem en levende krop, der kan ”forlænge sig” ind i en verden ved at gribe, pege, kravle, gå, tale, lege, læse og skrive. Kroppen er ekspressiv i sin fremtoning.

Børn kan selv erobre verden med støtte og hjælp fra andre børn og voksne, og derfor skal de læreprocesser, der tilrettelægges i hverdagen, være uformelle læreprocesser, der pirrer børnenes egen nysgerrighed og trang til at udforske verden.

Børn lærer – uafhængig af rammer og vilkår. Uafhængig af, om vi ser det eller ej, om vi vil det eller ej, og om de voksne er sig bevidste om, hvad læring er for en størrelse. Læring finder altid sted, men i forskellige grader, og barnets læring kan påvirkes men ikke styres.

Ny forskning viser, at børn lærer mere af andre børn, end de lærer af de voksne, og det betyder at børnehaven er blandt det vigtigste udviklingssted for børn. Men børn er stadig afhængige af de voksnes reaktioner og den respons, de får fra dem, når de skal afstemme, hvorledes normer og regler er i børnehaven. Medarbejdernes rolle og position, deres blik for børnene og relationerne til det enkelte barn samt til gruppen af børn, har stor betydning for den pædagogiske praksis, der har læring som perspektiv.

Den måde personalet indgår i kommunikations- og samspilsprocesser med børnene på, hvordan de sætter ord på børnenes oplevelser og hvordan de reagerer på børnenes handlinger, har betydning for børns læreprocesser. Børn er med skabere af deres egen læring, ligesom børn lærer af hinanden, men medarbejdernes betydning i relationen med børnene, er central og fordrer metodisk refleksion.

Gennem iagttagelser af børns læreprocesser individuelt og i grupper og fælles refleksioner over disse, skal medarbejderne sættes i stand til at blive bedre og bedre til at støtte børnene i deres udforskning og tilegnelse af viden og indsigt.

Visionen er at skabe uformelle lærings- og udviklingsmiljøer, hvor børnene bliver udfordret og møder mange forskellige facetter af livet og verden.

 

Leg

Legen er barnets virkelighed og er det fundamentale i børnehavebarnets liv. Det er herigennem barnet lærer at forstå og beherske sin omverden. Gennem leg, praktiske gøremål, fælles og individuelle aktiviteter, vil vi give barnet mulighed for at tilegne sig alsidige erfaringer, viden og færdigheder, som bidrager til at styrke barnets motoriske, sociale og følelsesmæssige udvikling.

Endvidere bidrager legen til at udvikle barnets praktiske færdigheder, sociale kompetencer, samt give dem en tiltagende forståelse for sammenhænge i barnets livsverden. Gennem tilegnelse af alsidige erfaringer, viden og færdigheder bliver barnet bedre i stand til at tolke og forstå, hvad der sker omkring det, og det erhverver sig et bredere spektre af handlemuligheder i forhold til sig selv og omverdenen. Her igennem styrkes barnets selvtillid og selvstændighed. Det forbedrer livskvaliteten her og nu, og ruster barnet til den videre færd i livet.

I legen er barnet et hoved højere end sig selv. Alt kan lade sig gøre. Men samtidig må det være i stand til at forholde sig til virkeligheden på legens præmisser. Det enkelte barn må kunne forstå, at alt ikke nødvendigvis er, som det ser ud til at være. De skal forstå hinandens legesignaler og kunne kommunikere: ”dette er leg, ikke virkelighed”. Det er gennem legen, at barnet bliver socialiseret med andre børn, hvilket er grundlaget for et godt børnehaveliv.

Leg og læring skal ikke opfattes som modsætninger – tværtimod. Legen er frivillig og indebærer frihed til udfoldelse. Legen er en skabende virksomhed, og når børn leger, udvikler de fantasi, kreativitet, selvstændighed, forhandlingsevner, symbolforståelse og socialisering. Børnehavebørn lærer mest, når de er opslugt af leg. Her trænes børnenes motoriske/fysiske færdigheder, såvel som sociale og sproglige/intellektuelle. Legen bruges også til at bearbejde følelsesmæssige problemer, og både gode og dårlige erfaringer kommer til udtryk gennem legen. I rollelegene kan de kaste sig ud i forskellige eksperimenter, hvilket i høj grad er med til at udvikle deres kreativitet, fantasi og personlighed.

Pædagogernes rolle i børns leg, er at observere og iagttage hvad, hvordan og med hvem børnene leger, for at kunne støtte dem i legen. Se om der er børn, der har brug for ekstra tiltag i deres leg; hvad det kan skyldes og handle derudfra.

Vi skal være inspiratorer og give børnene input i lege, via erfaringer fra det daglige liv, som vi har sammen med børnene.

Det er vores mål at give børnene mulighed, tid og rum til først selv at løse de problemer, der opstår i legen og kun gribe ind, hvis og når det er nødvendigt, og uden at det virker som et overgreb på børnene eller deres leg.

Vi skal give børnene mulighed for at kunne lege så uforstyrret som muligt, og uden unødvendige legeafbrydelser.

 

Piger i en udflytter

Det er en myte, at udelivet kun er for vilde drenge. Pigerne har ligeså meget lyst til at få græs på knæene, jord under neglene eller kaste sig rundt i sneen. Pigerne kan også godt lide at røre ved en regnorm, lave mad over bål, grave vandkanaler eller sidde højt oppe i nøddebusken eller blommetræet. Pigerne er også med, når vi plukker fasaner el­­ler ænder under vores efterårsprojekt, eller når vi går en tur til rævehøjen og kigger ef­ter dyrespor eller uglegylp i skoven.  Pigerne bygger også huler, triller ned af Him­mel­­bjer­­get, tegner sig selv med kul i hovedet, som en indianer, eller er med, når vi gra­ver og sår i køkkenhaven.

Pigerne skal også have lov til at blive så våde og beskidte, at regnbukserne kan stå selv. Og pigerne vil det gerne!

Men det er ikke en hemmelighed at der er forskel på piger og drenge. For selv om pigerne godt kan lide at lege mudderprinsesser og få jord under neglene, så elsker de også deres familielege, prinsesselege og dukkekrogslege. Så selv om vi er en børnehave, som lægger vægt på at være så meget ude som over­ho­ve­det muligt, benytter vi selvfølgelig også vores skønne hus med de mange forskellige rum.

Vi er bevidste om, at nogle piger er lidt stille, nogle er lidt forsigtige og en del har en bedste veninde, som er svær at undvære, når hun ikke er i børnehave. De piger skal have hjælp til at udvide deres legerelationer, og vi hjælper dem ved at være tæt på dem, ved at være opmærksomme på at støtte dem i at skabe flere relationer. Af denne grund har vi f.eks. hvert år et drenge-/pigeprojekt, hvor børnene er kønsopdelte en dag om ugen, i to måneder.

Mange forældre spørger os, om deres lille pige mon er stor nok, moden nok, stærk nok til livet i vores udflytterbørnehave, og denne usikkerhed tager vi al­vor­ligt. Derfor er vi glade for, at vores pigeforældre senere fortæller os, at de er glade for deres valg, at deres piger er glade, og at de oplever, at vi forholder os aktivt til det, at der måske er en lille forskel på det at være dreng og det at være pige i en udflytter­bør­ne­have.

 

Fantasi og kreativitet

”Fantasi er evnen, vi har til at forestille os noget, der ikke er – enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer”.

”Kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller nye kombinationer af ting eller ideer”.

Det er evner, som er grundlæggende hos alle børn og man kan stimulere disse evner på mange måder, bl.a. via temaarbejde, hvor børnene får mulighed for at gøre sig førstehåndserfaringer, bl.a. gennem værkstedsarbejde og forsøg med diverse ting.

Gennem højtlæsning og historiefortællinger, ønsker vi at styrke børnenes sproglige og intellektuelle udvikling, samt at skærpe deres opmærksomhed og koncentration. Bøger og historier er stof til børnenes fantasi og kreativitet, og meget ofte kan de bruge historierne i deres lege.

Her vil børnene erfare, at man selv kan skabe og forandre ting. Her spiller kreativiteten og fantasien en væsentlig rolle for de udfoldelsesmuligheder man har. Jo mere fantasi og kreativitet den enkelte er udstyret med, des flere muligheder ligger åbent.

Samtidig er motivationen og frivilligheden hos det enkelte barn af afgørende betydning. Derfor er det vigtigt, at temaernes kreative tilbud er varierende, da vi naturligvis ikke kan motivere alle børn til en og samme aktivitet.

Netop temaarbejde over længere tid, giver mulighed for mange forskellige vinkler på et bestemt emne.

 

Sundhedspolitikker i børnehaven

Vores ansvar og forældrenes ansvar

Det er et fælles ansvar mellem forældre og medarbejdere, at sikre de enkelte børns sundhed, trivsel og udvikling.

Når vi taler om sundhed, så tænker vi på hele barnets trivsel og udvikling –  dette både den fysiske og psykiske sundhed.

Vi anser det for at være et fælles ansvar at sikre, at børnene får ernæringsmæssige og kropsmæssige sunde vaner. Bliver vi eller forældrene opmærksomme på uhensigtsmæssige vaner, eller på problemstillinger omkring dette, opfordrer vi til dialog og åbenhed.

 

Måltider og naturligt kendskab til mad

Sunde mad- og måltidsvaner er en vigtig del af at udvikle en sund livsstil, og de vaner der er lært tidligt i livet, har en tendens til at vare ved.

Børnenes bevidsthed om mad og udviklingen af gode mad- og måltidsvaner, styrkes når de deltager som en naturlig del af det fællesskab, vi har sammen omkring madlavning i børnehaven.

Vi laver mange pædagogiske måltider ved bålet, i køkkenet og i vores stenalderovn, hvor børnene deltager i hele processen omkring det.

Vores børn skulle gerne have et nærmere kendskab til, hvad det er vi spiser. Derfor er vores køkkenhave, urtebede, frugt og bærbuske et naturligt læringsrum for børnene, hvor de får et mere nuanceret billede af hvordan f.eks. kartoffelsuppen bliver til, eller hvilket stort arbejde det i virkeligheden er, før man kan putte sin egen hjemmelavede marmelade på brødet.

Disse processer støttes også på dage, hvor vi laver pædagogiske måltider med børnene. Her er vi sammen med at undersøge, rense, tilberede og spise maden, hvilket er med til at give de enkelte børn helt særlige oplevelser og førstehånds-erfaringer med mad og den særlige stemning, vi skaber omkring det at tilberede mad sammen.

Hyggelig frokostmåltider, er også en måde at lære børn om mad. Vi spiser sammen med børnene, og læser ofte historier højt, eller har en snak om et emne eller ting de er optaget af. Det vigtige er at have fokus på at skabe en afslappet stemning. Vi mener det er vigtigt, at børnene får et naturligt forhold til maden og vi presser ikke børn til at indtage mere end de har lyst til, ligesom vi ikke blander os i rækkefølgen af, hvornår hvilken mad skal spises. Vi ønsker ikke at udvikle børn, der propper sig for trøst eller børn der slår bak overfor mad, fordi vi presser dem til at spise mere end de har lyst til.

Der er altid voksne, der spiser sammen med børnene, vi ønsker at have en ordentlig spisestund, hvor børnene i ro og mag kan indtage deres frokost og vi ”holder” derfor lidt på børnene, så alle får spist mest muligt.

Økologi er noget som vi prioriterer højt, og derfor indkøber vi så vidt det er muligt varer der er økologiske.

 

Sukker og slik

Vi er bevidste om at begrænse indtaget af sukker og fedt i vores dagligdag i børnehaven, hvilket kommer til udtryk i de måltider, vi laver og indtager i børnehaven.

 

Voksne som rollemodeller

Børn lærer af de voksne, de er sammen med i hverdagen, og de lader sig inspirere af det de voksne gør. Vi er som ansatte i børnehaven, rollemodeller for børnene, hvilket betyder, at de normer og regler, der gælder for børnene, også grundlæggende efterleves af personalet, men samtidig mener vi, at der er forskel på at være barn og voksen og derfor gør vi som voksne indimellem noget som børnene ikke må eller deltager i, f.eks. spiser vi morgenmad på vores morgenmøde, når en medarbejder har fødselsdag.

 

Dagtilbudsloven

Formål for dagtilbud

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

 

Pædagogisk læreplan

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Sociale kompetencer.

3) Sproglig udvikling.

4) Krop og bevægelse.

5) Naturen og naturfænomener.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

 

Læsepolitik i børnehaven

Vi har i børnehaven en læsepolitik, hvis formål er, at støtte børn i at tilegne sig sprog, begreber og symboler, så sproget bruges til tænkning, planlægning og kommunikation med andre børn og voksne.

Derfor arbejder vi med børnenes sproglige udvikling, som en naturlig del af vores daglige praksis, hvor vi har skabt rammer og rum for at kunne kommunikere anerkendende i børnehøjde. Vi har indrettet os så der er rum hvor bøger er i børnehøjde, dette er de blandt andet i vores opsamler, vores bibliotek i Lynge. Vi bruger dagligt oplæsning i bussen og ved spisning, hvor historierne er en mulighed for børnene at sidde at lytte og fordybe sig i dette.

I tillæg til dette arbejder vi med mange traditioner, hvor skriftsproget er en naturlig del af dette f.eks. i forbindelse med vores skole forberedende projekt, hvor billeder, historier og skriftsprog er målrettet del af dette projekt.

Her bliver børnene fortrolige med skriftsprog, billeder og symboler og arbejder gennem et længere forløb med at evaluere børnehavetiden.

Filosofien bag dette er, at hvis børn allerede i børnehavealderen, får et naturligt forhold til skriftsprog, formodentlig har lettere ved at mestre de sproglige udfordringer som livet bringer. Dette er en udvikling vi som børnehave støtter op omkring.

 

3 års test

Vi tilbyder at sprogvurdere børn i alderen 2,10-3,4 år. Formålet med 3 års vurderingen er at alle børn får den nødvendige støtte i deres sproglige udvikling, og at vi tidligt bliver opmærksomme på sådanne behov. Sprogvurderingen er et redskab, der skal give det pædagogiske personale i dagtilbud, viden om barnets sprog.

København kommune har valgt at tage udgangspunkt i det, af velfærdministeriets, udviklede sprogvurderingsmateriale til børn der har dansk som modersmål. Tosprogede børn er omfattet af folkeskolens §4aog skal sprogvurderes med materiale som Københavns kommune har tidligere har fået udarbejdet til dette formål. Såfremt i, som forældre, ønsker jeres barn sprogvurderet udleverer børnehaven et forældreskema som udfyldes hjemme.

Kontaktpædagogen sørger for at den pædagogiske del af sprogtesten bliver gennemført i børnehaven og samler forældre oplysningerne samt egne i et registreringsskema.

Dette danner grundlag for en vurdering af det videre sprog arbejde og herfra besluttes det om der er behov for yderligere tiltag.

 

5-års status

For at børnenes overgang til skole og fritidshjem bliver så sammenhængende som muligt tilbyder vi jer forældre en 5 års status. Vi tilbyder derfor alle forældre en skoleforberedende samtale, som vi anser som værende en 5 års status.

Målet med disse samtaler er, at vi, i samarbejde holder fokus på, hvordan vi bedst muligt holder fokus børnenes trivsel, udvikling og læring så vi sammen giver børnene det mest optimale vilkår for dette.

 

Børnemiljøvurdering

Børnehaven arbejder med børnenes trivsel, bl.a. igennem børnemiljøvurdering. Denne udarbejdes engang, hver tredje år og bruges som et styringsredskab i forhold til at sikre børnenes trivsel. Den giver mulighed for at vurdere om de pædagogiske tiltag der er truffet, virker efter hensigten eller om disse skal revurderes.       

   

Henvisninger til diverse børnehavepublikationer

I vores medarbejderhåndbog, har vi beskrevet vores personalepolitik, medarbejderudvikling, syge-/fraværspolitik, daglige rutiner, sikkerheds- og forholdsregler, arbejdstidsregler samt mødestruktur.

 

Sorg- og kriseplan

I vores sorg- og kriseplan er beskrevet hvordan vi som medarbejdere, håndterer sorg og krise i institutionen.

Sorg- og kriseplanen ligger i vores opsamler.