Gode råd til introduktion til renlighedstræning

Her følger en række råd der er givet til os fra sundhedsplejerskerne på Østerbro, i processen med at vænne sig til at bruge toilet.

Sundhedsplejerskerne anbefaler at forældre begynder at træne toiletbesøgene når børn er omkring 2 år og 5 måneder, hvis de ikke inden er begyndt at vise interesse for at få toiletvaner.

  • Det er en god ide at begynde i en periode, hvor der er tid og ro på hjemmefronten.
  • Introducere barnet til toilettet og ordene omkring toilettet.
  • Forældre/dagplejen/institutionen bør samarbejde om projektet.
  • Tal med barnet i dagene op til.
  • Sørg for at barnet har let tilgængeligt tøj, og skiftetøj.
  • Overvej potte, toiletsæde og evt. Skammel.
  • Faste toilettider hver 2-3 time – forældre, institution tager ansvaret.
  • Gør toiletsituationen hyggelig og bliv ved barnet, læs eller syng fx for barnet.
  • Hold fast i rytmen selv om barnet leger.
  • Ros og opmuntring for samarbejdet.
  • Skæld aldrig barnet ud ved uheld.